Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278
KNUT DEN MÆGTIGE
ved Utstein nordenfor Tunge-Øerne, nærved Rennesø, og ventede her paa Erlings
Ankomst1. Det varede heller ikke længe, førend Erlings Skejd kom ind i Sundet.
Da saa han til sin Forundring, at hele Kongens Flaade laa der. Paa Flugt var
der nu ej at tænke. Han lod derfor Sejlet falde og greb til Vaaben. Paa alle Kanter
omringedes Skej den af de kongelige Skibe, og der opstod en heftig Kamp, idet
Erling og hans Mænd forsvarede sig med fortvivlet Mod til det yderste. Men
Overmagten var saa stor paa Kongens Side, at det ej varede længe, førend
Mandefaldet begyndte at blive hyppigt i Erlings Skare. Kongen entrede med sine Mænd,
og gik haardt frem. Erlings Mænd faldt, hver i sit Rum. Paa begge Sider
kæmpedes med den største Forbitrelse. Hverken, heder det, bad man synderligt om
Fred, eller fik den, om man bad derom. Tilsidst stod Erling alene tilbage i Løftingen,
med Hjelm, Spyd og Skjold. Han blev angreben baade fra For-Rummet og fra
de øvrige Skibe, dog kunde man i lang Tid ikke komme ham nær uden med Skud
og Spydstik. Han hug Odden af Spydene, og forsvarede sig saa herligt, at ingen
kunde erindre at have seet nogen holde sig saa længe mod saa mange Mænds
Angreb. Aldrig søgte han at undkomme eller bad han om Fred. Da gik Kongen
selv agter i For-Rummet, og sagde: «Du sætter jo ret dit Ansigt mod os idag,
Erling!» «Ansigt mod Ansigt skulle Ørnene hugges», svarede Erling; «vil du give
mig Fred?» «Det skulle vi see paa dit Ansigt, inden vi skilles ad», sagde Kongen2.
Da kastede Erling Vaabnene fra sig, gik ned i For-Rummet og tog Hjelmen af.
Han var nu gammel, og hans Haar graasprengt3. Mangehaande Følelser maa
have krydset sig i Kongens Bryst. I Oldingen, som stod for ham, saa han sin
bitreste og farligste Fiende, hvilken et uventet Held nu havde bragt i hans Hænder.
Hans nærmeste Tanke maatte være at lade ham undgjelde sit Landsforræderi.
Men paa den anden Side kunde en klog Eftergivenhed nu maaskee sikre ham
Erlings Hjelp, og med Erling paa sin Side vilde han kunne trodse Knut og med
1 Efter nogle Haandskrifters Læsemaade skulde det synes, som om Slaget forefaldt i Buknesund ved
Øen Bukn paa Nordsiden af Fjorden. Men Benævnelsen «Tunge-Øer», den legendariske Sagas Ord
«nordenfor Tunga (Tungenes) ved de Øer, som kaldes derefter», og endelig at Skaldene Bjarne og Sighvat begge
nævne Utstein som det Sted, i hvis Nærhed Slaget stod, viser, at Bökn eller Bukn her betyder «Buknfjorden»
eller Stavangerfjorden, og at Slaget maa have været holdt strax nordenfor Utstein, som Bjarne Skald siger
i sit Kvad om Kalf (Olaf den helliges Saga, Cap. 173, Snorre, Cap. 183). Det heder ogsaa siden at Tryggve
Olafssøn stred i Soknesund nordenfor Jæderen ikke langt fra det Sted hvor Erling faldt.
1 Disse Udsagn, hvis Korthed og Ordspil ej godt kunne gjengives i dansk, lyde saaledes: Olaf sagde:
„öndverör horfir ]?u viö idag, Erlingr"; eller efter den legendariske Saga og Fagrskinna: „viö horfir Jm
idag nu, Erlingr!" Hertil svarede Erling med det gamle Ordsprog: «öndveröir skulu ernir kloask; eöa viltu
gefa mér griö"? Kongens Svar lød da: „å öndveröum mun J)ér f>at sjå åör en vit skiljumsk". Sighvat
Skald lægger udtrykkeligt hiint Ordsprog i Erlings Mund, og nævner ligeledes, hvorledes han længe stod
ene i Løftingen og forsvarede sig «nordenfor Tunga ved Indgangen til Bukn».
3 Han maa nu omtrent have været 63 Aar, se ovenfor B. III. S. 267.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
