Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280
KNUT DEN MÆGTIGE
Sighvat Skald, der var bleven tilbage i Viken, var, som ovenfor nævnt, en
god Ven af Erling, hos hvem han havde været i Besøg, og som havde givet ham
Foræringer. Han digtede en Flokk om Erlings Fald, hvori han priste hans
Tapperhed, beklagede Aaslaks uoverlagte Daad, og berørte flere af de enkelte
Omstændigheder ved den merkelige Kamp1.
79. Kong Olafs Flugt.
Erlings Sønner vare paa denne Tid deels nord i Throndhjem hos Haakon Jarl
deels i Hørdaland eller inde i Fjordene, for at samle Folk. Men da de fik deres
Faders Død at vide, skyndte de sig hjem2, og paa samme Tid samlede der sig,
ved den blotte Efterretning om Drabet, hevnlystne Skarer baade fra Agder,
Rogaland og Hørdaland. Thi eftersom Efterretningen gik nordefter, blev der strax
Folke-Opløb, saa at Olaf ingensteds kunde komme i Land, fordi han overalt truedes
af en opbragt og hevnlysten Bondehær. Disse Flokke sluttede sig til Olafs
Forfølgere eftersom de droge frem3, og Erlings Sønner og Frænder forefandt saaledes
en betydelig Flaade, med hvilken de kunde ile efter Kongen. Denne fortsatte
sin Fart, indtil han kom nordenom Stad, hvor han lagde ind til Herøerne. Her
fik han vide, at Haakon Jarl havde en stor Hær samlet inde i Throndhjem, og at
det saaledes ej var at tænke paa at begive sig did. Tilbage kunde han heller ikke
komme. Han raadslog derfor med sine Mænd, hvad han nu skulde gribe til. Endnu
vare mange Lendermænd, og blandt dem alle Arnessønnerne, ja, merkeligt nok,
endog Kalf, hos ham. Kalf havde selv været tilstede ved Kampen med Erling,
uden, som det synes, at foretage det mindste Skridt til at redde ham4. Dette kan
maaskee forklares deraf, at Kalf var skinsyg paa Erlings Magt og Indflydelse,
sveget mig 3die Gang, og ej vilde jeg have behøvet at forlade mit Rige, om han vilde være mig tro». Vi
have ovenfor fremstillet Begivenheden saaledes, som det ved Sammenstilling af begge Beretninger syntes
rimeligst.
1 Olaf den helliges Saga, Cap. 169, Snorre, Cap. 186. Det er vel især paa Sighvats Kvad, at
Beretningen om Erlings Død grunder sig.
* Dette siges vel ikke udtrykkeligt, men det heder dog, at de stillede sig i Spidsen for de Skarer,
der siden samlede sig efter Opbudet. Altsaa maa de, eller i det mindste de nærmeste af dem, have gjort
et kort Besøg i Hjemmet; det var ogsaa at vente, at de vilde være tilstede ved Faderens Begravelse.
* Fagrskinna, Cap. 107.
4 At Kalf var tilstede ved dette Slag, vidner udtrykkeligt Skalden Bjarne Gullbraaskald i et Kvad,
han sidenefter digtede om ham, og hvori et Par Vers anføres i Olaf den helliges Saga, Cap. 173, Snorre,
Cap. 187, Fagrsk. Cap. 107. Her heder det: «du Kalf, var tilstede øster ved Bukn, da Haralds Arving
(Olaf) bød at Kampen skulde begynde; — Folkene lede ondt af Striden, Erling blev fangen, og Dækket
vædedes med Blod nordenfor Utstein. Tydeligt er det, at Riget blev sveget fra Kongen, og Landet
underlagdes Egdernes Folk». Dette Vers hentyder ogsaa, som det synes, paa Kalfs hemmelige Fiendskab mod
Kongen og Venskab for Erlings Sønner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
