Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OLAFS FLUGT GJENNEM YALDALEN OG OVER FJELDET
283
fremstille den, med hele dens legendariske Udsmykning. Den fornemste Bonde i
Dalen, ved Navn Bruse, boede hiinsides Elven lige over for Sylte paa Muri, hvor
nu Kirken staar. Han og mange andre Bønder kom ned til Kong Olaf og modtoge
ham med stor Venlighed. Han blev glad herved, og spurgte dem, om det var
muligt at komme fra Valdalen op over Fjeldet til Lesje. Bruse svarede, at det
neppe var muligt, da der længer oppe laa en Urd, kaldet Skjervsurden, tvers over
at han strax i Forvejen allerede har ladet Olaf komme til Møre og forlade sine Skibe. Det er ligeledes
en aabenbar Fejl, at han har ladet Knut komme til Landet, da han just nys var dragen bort fra Landet.
Og i det følgende begaar han endnu en stor Fejl, idet han til Olafs videre Rejse gjennem Lesje henfører,
hvad der vedkommer hans Omvendelsesrejse i 1024, nemlig at Lesje christnedes og han selv drog gjennem
Lordalen og over Stavabrekka ned til Vaage m. m., se ovenfor S. 145. Det er merkeligt nok, at just alt
dette, der indeholder Modsigelserne og Urigtighederne, ligefra Beretningen om de to Hirdmænd, der
gjen-kjendte Knut, og indtil Lesjes og Vaages Omvendelse til Christendommen, er indskudt i den yngre
Bearbejdelse, men udeladt i den ældre. Skade derfor, at man ej har den ældre fuldstændigt, for at kunne
see, om den henfører Beretningen om Christendommens Indførelse i Lesje og Vaage til sit rette Sted, eller
om den ogsaa her fatter sig kortere, og forbigaar den hele Episode. Det sidste synes at være det
rimeligste. Men i saa Fald maa man da ogsaa antage, at de forskjellige Bestanddele, hvoraf Olaf den
helliges Saga er sammensat, endnu paa den Tid, da den yngre legendariske Bearbejdelse kom istand, slet ikke
vare ret ordnede og bragte i Harmoni, saaledes som i den historiske Olaf den helliges Saga. Havde dette
været Tilfældet, da kunde Bearbejderen af den legendariske Saga umuligt have begaaet saa store Fejl.
Hans Arbejde synes at være det første ubehjelpelige Forsøg paa at bringe hine Lokalsagn fra enkelte Egne
af Norge ind i den hidtil vedtagne, og mestendeels legendariske, Beretning. Fagrskinnas Sammensætter
synes at have benyttet Sagaen i dens ældre, kortere Form. For øvrigt har den legendariske Saga her, som
ellers, Navnene i en rigtigere Form, medens de endog i den ældste Afskrift af den historiske Saga vise sig
mere eller mindre forvanskede. Saaledes staar der i den legendariske Saga Jsrjötshverfi, hvilket i den
historiske Beretning er forvansket til bjötandi (om det Sted, hvor Thrøndernes Skibe saaes at komme frem);
i den legendariske Saga Toöarfjörör (Tafjord), i den historiske Roörarfjörör; i den legendariske Skerfsurö
eller Skarfsurö; i den historiske Sefsurö (Stedet kaldes nu Skjersurden). Det Sted, hvor Olaf hvilede, og
som den legendariske Saga kalder Krossbrekka, et Navn, der aabenbart er opkommet efter de Kors, Olaf
der lod oprejse, kalder den historiske Saga Orosbrekka, aabenbart fordi man har læst cros som om der
stod oros. Det eneste Navn, som den historiske Bearbejdelse synes at have rigtigere, er Navnet paa Bruses
Gaard Muri, hvilken den kalder Mærin, medens den legendariske Saga har Mo; dog er det nok ogsaa
muligt, at der i «Muri» kunde dølge sig en Oldform «Morinn». Alle disse Fejl, hvortil og de forhen paapegede
i Beretningen om Gudbrandsdalens Omvendelse slutte sig, findes, kun med faa Undtagelser, i samtlige
Afskrifter af den historiske Saga, og dette vidner om, at de allerede maa have været tilstede i den
Ori-ginalkodex, efter hvilken Afskrifterne, middelbart eller umiddelbart ere tagne, og at de altsaa endog skyldes
den første Bearbejders urigtige Læsning af de Optegnelser, han havde for sig. Men da en saadan
Fejllæsning ej vel var mulig for en med Lokalforholdene bekjendt Nordmand, maa hiin Bearbejder antages
for en Islænding, dog neppe Are eller Sæmund, hvilke dertil levede for langt op i Tiden. — Om Olafs sidste
Rejse langs Kysten og i Valdalen er der for øvrigt endnu flere Sagn, som Sagabearbejderen ej har benyttet,
men som neppe i deres Oprindelse synes stort yngre end de, han har anført. Saaledes heder det, at da han
forfulgtes gjennem Karmsund (altsaa efter Erling Skjalgssøns Drab) og en anden fiendtlig Flaade ventede
ham ved Sletten (Kysten af Svedens Sogn) lod han sine Skibe drage gjennem Brekkedalen tvers over Øen,
og fik her en Kilde til at vælde frem, hvilken siden flyder baade Vinter og Sommer, og har helbredet mange
for Øjensvaghed. Ved at drage gjennem Vegsund, skal han og have drukket af en Kilde ved Vejbustad,
som derfor endnu kaldes St. Olafs Kilde, og i gamle Dage stod i saadan Anseelse, at man langvejs fra
strømmede sammen for at hente eller drikke dens Vand. I Fjorden udenfor Valdalen skulde en Søorm
have forfulgt Olaf, som greb den og kastede den mod Fjeldet, hvor den forvandledes til Steen, og endnu
skal kunne sees. (Fayes norske Sagn, S. 120, 211).
19 — Munch: Det norske Folks Historie. IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
