Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284
KNUT DEN MÆGTIGE
Dalen, og den var hverken fremkommelig for Mennesker eller Heste. Olaf sagde,
at han dog vilde forsøge derpaa med Guds Hjelp, og bad Bønderne møde frem
den følgende Dag med deres Heste; naar man da kom til Urden, vilde han see
om det ej skulde lade sig gjøre at komme over. Bønderne indfandt sig til den
bestemte Tid med Hestene, og pø,a disse lod Kongen nu læsse al Oppakning og
Klæder, idet han selv og hans Mænd fulgte efter til Fods. Da han kom til
Kross-brekka, en høj Bakke omtrent 1JS Miil ovenfor Stranden, satte han sig og hvilede,
idet han fra Bakken saa ned til Fjorden. Da udbrød han: «en møjsommelig Færd
have mine Lendermænd skaffet mig, som nu have omskiftet deres Troskab, uagtet
de en Stund vare mine Venner og havde al min Tillid». Siden steg han til Hest,
for at ride det øvrige Stykke opad Dalen. Der hvor han hvilede sig, blev der siden
oprejst to Kors, efter hvilke Brekken synes at have faaet sit Navn1. Han fortsatte
Rejsen indtil han kom til Urden. Han og hans Mænd overnattede ved en Sæter
i Nærheden, som Bruse viste dem, og hvor han lod slaa sit Telt. Morgenen efter
bød han sine Mænd og Bønderne at give sig ifærd med Urden, og prøve om det
ikke skulde være muligt at faa en Vej derover. Selv blev han tilbage i Teltet.
Men om Aftenen vendte de tilbage, og sagde at de havde arbejdet meget, og
ganske forgjæves; det var en fuldkommen Umulighed at faa Vej derover. Den
følgende Nat tilbragte han i Bønner til Gud, og bød Folkene ved Dagens Anbrud
atter at gaa hen til Urden og prøve paa at rydde en Vej. De vilde nødig til; derfor
kom ogsaa den, der forvarede Mundforraadet, og sagde at der var ikke mere end
to Nødsfald Kjød, medens Kongens Mænd udgjorde et Antal af fire Hundreder
(480) og Bønderne hundrede. Olaf bød at man skulde lægge et Stykke Kjød i
hver Kjedel, gjorde Korsets Tegn over Kjedlerne, og gav Befaling til at berede
Maden. Derpaa begav han sig selv til Urden. Der sad alle hans Folk, ganske
mødige af Arbejdet. Bruse sagde: «jeg siger eder, Konge, men I vil ikke tro mig,
at der ved denne Urd intet lader sig gjøre». Men Kongen tog sin Kappe af og
sagde at de alle sammen endnu engang skulde gjøre et Forsøg. Og, heder det,
da kunde 20 Mænd flytte og regjere de Stene, som forhen hundrede Mænd ikke
kunde faa af Stedet. Midt paa Dagen var Urden ryddet, saa at baade Folk og
Heste kunde komme frem lige saa godt som paa slet Mark. Kongen gik nu ned
igjen til det Sted, hvor Maden tilberedtes, og som siden kaldtes Olaf sheller. I
Nærheden deraf var en Kilde, hvori Olaf toede sig; og, siges der, om Kvæget
bliver sygt der i Dalen, men drikker af Kildens Vand, kommer det sig strax. Da
Kongen havde spiist, spurgte han om der var en Sæter ovenfor Urden, og nærmere
1 Bakken kaldes nu Langbrekka; at et af Korsene vedligeholdtes i det mindste i forrige Aarhundrede,
bevidner Strøms Beskrivning over Søndmøre, II. 267.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
