Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OLAFS FLUGT TIL SVERIGE
287
en Beretning skal det have været her, efter en anden noget tidligere, at Olaf fik
fat paa tre af Knuts Agenter, der rejste om for at bestikke Lendermændene. Hans
Mænd, navnligen Ragnvald Brusessøn, skal have bedet ham tage Pengene fra
dem og dræbe dem, men Olaf skal have ladet dem fare i Fred med de merkelige
Ord: «jeg erkjender selv, at jeg i mangt og meget har styret dette Rige med
Haard-hed og Voldsomhed, og ikke med Ret; vi lode refse de Forbrydelser, der skede
mod Guds Lov, men hvad der nu er skeet mod os, tilgive vi gjerne»1. Fra
Hedemarken tog Kongen Vejen over Eidskogen. Paa den aabne Græsningsplads
vestenfor Eidskogens Kirke skal han have siddet og hvilet sig. Til Minde derom oprejstes
siden, da Olaf var anerkjendt som Helgen, et stort Kors, hvor Pilegrime lode synge
Messe, og til hvis Vedligeholdelse der skjenkedes Gaver. Dette Kors synes at
have været vedligeholdt lige til Reformationen. Mod Slutningen af det 14de
Aarhundrede lod Biskoppen i Oslo, Eystein, bygge et lidet Bedehuus med Altar tæt
ved; dets Dør skulde være uden Laas, for at enhver Pilegrim der skulde kunne
dariske Saga vistnok Guthorm og Halfdan, Olafs Halvbrødre, men det forholder sig neppe saa, at de fulgte
ham; i alle Fald have de vist ikke fulgt ham længer end til den svenske Grændse. Thorleiferne ere, som
man af Flatøbogen seer, de to forhen nævnte; at de virkelig ledsagede Olaf, saavel her, som tidligere i
Valdalen, er rimeligt nok. Man kjender for Resten ikke videre til dem, lige saa lidt som til Islændingerne
Einar og Thord, der nævnes baade i Flatøbogen og den legendariske Sagas tvende Haandskrifter. Aaslak
og Helge, som kun nævnes i de legendariske Sagaers Liste, kjendes ikke, med mindre Aaslak skulde være
den samme, som den legendariske Saga siden i Cap. 86 omtaler under Navnet Aaslak af Fitje, hvilken
dog igjen synes at være den samme som Aaslak Fit jaskalle, og da denne allerede var dræbt ved Borgund,
er hans Nævnelse her følgelig urigtig. At Finn Haarekssøn, skjønt hans Fader stod paa Oprørernes Parti,
dog fulgte Olaf, er i sig selv ikke usandsynligere end at Kalf Arnessøn stod paa hines, men hans Brødre
paa Kongens Side. Finn maa have været i Sverige eller have haft Forbindelser, ja maaskee endog
nedsat sig der, da vi siden erfare, at hans Søn Haakons Datter Ulfhild blev gift først med den danske Konge
Nikolaus, siden med den svenske Konge Inge Hallsteinssøn, (denne Konge burde for øvrigt være omvendt)
og endelig med den svenske Konge Sverke Kolssøn. (Fagrskinna, Cap. 145, Snorre, Harald Sigurdssøns
Saga, Cap. 102). Navnet Ulfhild tyder paa en Opkaldelse efter Olafs Æt, og saaledes paa et venskabeligt
Forhold til denne. Finn havde desuden Frænder i Sverige, da Eyvind Skaldespilders Broderdatter, og
følgelig Haareks Syskendebarn Aastrid, var gift med Ragnvald gamle, og maaskee siden med Kong Emund
gamle, samt Moder til Steinkell, der siden blev Konge i Sverige. (Olaf den helliges Saga, Cap. 1). Egil
Hallssøns og Toves Navne ere hentede fra Legenden om disse to Mænd, se ovenfor S. 265. Thord digre,
Einars Systersøn, omtales ej andensteds. Thorstein Ragnhildssøn forekommer i den legendariske Beretning
om Thorarin Nefjulfssøn, Fornm. S. V. 315. Gissur Gullbraa, Hovgardarevs Fostersøn, omtales siden i
den historiske Saga som Deeltager i Stiklestadslaget, hvor han faldt. I den legendariske Saga Cap. 85,
90, kaldes han Gissur svarte. Denne nævnes igjen i den historiske Saga, Cap. 70, 71, 72, som en af
Skaldene ved Olaf svenskes Hof. Hvor vidt han virkelig var den samme, vides ej. — Grimkell nævnes først ved
en senere Lejlighed, Olaf den hell. S., Cap. 227, Snorre, Cap. 257. — Vi have ovenfor kun nævnt dem
af Olafs Ledsagere, om hvis Deeltagelse i Rejsen til Sverige der ej kan være Tvivl. At flere siden kom
til ham, siges udtrykkeligt i Olaf den helliges Saga, Cap. 184, 185, Snorre, Cap. 206. 207, i den
legendariske Saga, Cap. 76, og Fagrskinna, Cap. 88.
1 Den legendariske Saga, Cap. 75. Ogsaa Flatøbogen omtaler Olafs Mildhed mod Knuts Mænd, men
tidligere, strax efter Thores og Grjotgards Drab (Cap. 161), og uden hiint merkelige Tillæg (Fornm. S. V.
S. 190).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
