Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288
KNUT DEN MÆGTIGE
holde Messe, om end Kirken selv var læst1. Fra Vermeland drog Kongen ud til
Vatsbu i Vestergautland, strax østenfor Væneren, og derfra til Nærike, hvor han
om Vaaren opholdt sig hos en rig og mægtig Mand ved Navn Sigtrygg2. Da
Sommeren kom, gjorde han sig rejsefærdig og fik sig et Skib, hvorpaa han med sin
Søn Magnus, Thormod Skald, og flere hengivne Venner, satte over til Gardarike,
uden, som det synes, at have talt med Kong Anund3. Man maa næsten antage,
at Olaf og Anund nu have staaet paa en spendt Fod med hinanden, thi ellers vilde
det være uforklarligt, hvorfor Olaf ikke strax opsøgte ham, og endnu mere, hvorfor
han ikke blev i Sverige, men drog heelt til det fjerne Rusland. Ja man kunde vel
endog have ventet, at Anund strax havde grebet til Vaaben for at understøtte
ham. Men Anund forholdt sig ganske rolig. Den Tanke ligger her nærmest, at
Olafs sidste Forsøg paa at unddrage Jemteland hans Herredømme er kommet
til hans Kundskab, og at han er bleven forbitret derover4. Olaf lod Dronning
Aastrid og Datteren Ulf hild blive efter i Svithjod; dog nævnes der heller intet
om at Anund tog sig af dem. Biskop Grimkell skal Olaf før Afrejsen til Rusland
have sendt tilbage til Norge, hvor han i nogle Aar opholdt sig paa Oplandene.
Da Olaf kom til Rusland, begav han sig strax til Jaroslav og Dronning Ingegerd
i Holmgard eller rettere til Kijev, hvor Jaroslav siden 1026 havde sin
Hovedresidens5. Han blev meget venligt modtagen. Jaroslav bad ham at blive hos
ham og tilbød ham et Stykke Land til sine Folks Underhold. Olaf modtog Tilbudet,
og forblev saaledes indtil videre i Rusland6. For menneskelige Øjne maatte det
1 Biskop Ey8teins Jordebog, fol. 83. Dipl. Norv. I. No. 545.
1 Olaf den helliges Saga, Cap. 172, Snorre, Cap. 191, Fagrskinna, Cap. 108. Den legendariske Saga,
Cap. 75. Denne Sigtrygg havde en Søn ved Navn Ivar, der igjen ifølge den ældste Bearbejdelse af den
legendariske Saga havde en Søn Sune, Fader til Karl Sunessøn, Jarl i Gautland, der i 1137 gjorde et Indfald
i Norge.
* Fagrskinna, Cap. 208 siger rigtignok at Olaf drog til Anund og fik Skibe af ham, men det synes
mere at være antaget som rimelig Gisning end efter udtrykkelig Hjemmel.
4 Se derom ovenfor S. 247.
• Man erfarer nemlig af de russiske Annaler, at Jaroslav, da hans Broder Mstislav i Aaret 1023 efter
en vunden Sejr tilbød ham Kijev, dog ej vovede at vende tilbage til denne Stad, saa længe Freden ej
var ordentligt afsluttet, men forblev i Novgorod, og sendte en Statholder til Kijev. Men i 1026, heder det,
nærmede Jaroslav sig Kijev med en forsterket Hær, og sluttede Freden, hvorved Riget deeltes, saaledes
at Jaroslav fik den vestlige, Mstislav den østlige Deel. Det forstaar sig derfor af sig selv, skjønt det ej
udtrykkeligt nævnes, at Jaroslav nu virkelig tog sit Sæde i Kijev. Sidenefter (ved 1035) heder det, at
Jaroslav begav sig til Novgorod, og satte sin Søn til Statholder der, hvilket i alle Fald vidner om at
Novgorod ej var hans Residens. Sagaernes Udtryk «i Holmgard» kan ogsaa let betragtes som et mindre
nøjagtigt Udtryk, i Stedet for «Holmgarde-Riget», thi Novgorod var fremdeles den fornemste Stad, efter
hvilken Riget ofte benævnes.
4 Olaf den helliges Saga, Cap. 172, Snorre, Cap. 192. Den legendariske Saga, Cap. 75. Fagrskinna,
Cap. 107. Ågrip, Cap. 23, jvfr. 28. Thjodrek Munk, Cap. 16. Legenderne i Langebeks Ser. rer. Dan. II.
S. 531, 533, 537, 543. Fornsv. Legendarium S. 862. Saxo, S. 514 (han nævner dog Olafs Flugt urigtigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
