Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290
KNUT DEN MÆGTIGE
Jarlen lod nu Kalf indbyde til sig i Nidaros, og Kalf lod sig det være
magtpaaliggende at komme saa snart som muligt. Jarlen modtog ham med aabne Arme,
og de kom snart overeens med hinanden. Kalf gik Jarlen til Haande, og fik til
Gjengjeld saa store Vejtsler, at han som forhen blev den egentlige Høvding over
Indre Throndhjem. Derpaa vendte han tilbage til sin Gaard, men sejlede om
Vaaren over til England, for at gjøre sin Opvartning hos Kong Knut, hvis Rejse
til England han havde erfaret. Man maa formode, at Knut har givet Haakon
den Befaling, at lade Kalf komme til ham, for det Tilfælde, der let var at forudsee,
at han meldte sig som aabenbar Tilhænger af Jarlens Parti. Thi Knut, fortælles
der, modtog Kalf paa det venskabeligste, overlagde mangt og meget med ham,
og bad ham stille sig i Spidsen for en Rejsning mod Kong Olaf, hvis denne søgte
tilbage i Landet. Uden virksom Bistand af den mægtige Kalf, Indthrøndernes
Høvding, var der neppe heller at tænke paa, at man skulde kunne gjøre Olaf
nogen Modstand. For end mere at sikre sig Kalf, tilbød Knut ham, ligesom Einar
Thambarskelve, men i endnu bestemtere Udtryk, Jarletitel og Statholderskabet
over Norge. «Thi», sagde han, «min Systersøn Haakon Jarl er saa
samvittighedsfuld, at han, som jeg frygter, neppe vil skyde, om det end kun var et Skaft, mod
Kong Olaf, hvis de mødes, og derfor anseer jeg det bedst at kalde ham tilbage
til mig». Kalf, der endnu ikke havde lært Knuts Gavmildhed paa tomme Løfter
at kjende, fandt den fyrstelige Jarle værdighed heel tillokkende, og lovede derfor
alt, hvad Knut ønskede. Derpaa tog han Afsked med Knut, fik hæderlige Gaver
af ham og rejste hjem1.
Det var virkelig Knuts Hensigt at kalde Haakon Jarl tilbage. Muligt er det,
at han havde saa øm Samvittighed, som Knut sagde, og at han derfor ej, om det
udfordredes, vilde indlade sig i nogen umiddelbar Kamp med Olaf, uagtet han
jo rigtignok ikke hidtil af sin Ed havde ladet sig hindre fra at deelt age i Knuts
Tog til Norge, der havde til Hensigt at omstyrte Olafs Herredømme. Men af
engelske Efterretninger erfarer man, at Knut derhos mistænkte Haakon for at
omgaaes med Planer til at skille ham selv ved Liv eller Rige, hvilket sidste dog
vel kun kan forstaaes som om han tænkte paa gjøre sig uafhængig i Norge, hvis
Høvdinger, med al deres Kjærlighed til ham, ikke i det hele taget vare
Dane-vældet gunstige. Det Paaskud, som Knut anvendte til at kalde Haakon fra Norge,
synes at have været et aftalt Giftermaal mellem ham og en Sy ster datt er af Knut,
ved Navn Gunnhild. For at besøge denne sin Fæstemø, heder det i vore Sagaer,
drog Haakon over til England, hvor Knut tog vel imod ham, og hvor han til
Brylluppet, som han vilde holde i Norge, anskaffede sig alle slige sjældne og kost-
1 Olaf den heil. Saga, Cap. 194. Snorre, Cap. 194.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
