Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAAKON JARLS DØD
291
bare Sager, der vanskeligen vare at faa kjøbt i Norge. Ifølge den engelske
Beretning var han, eller rettere, blev han allerede gift med hende, men blev noget efter
St. Martins Dag (lite November) under Skin af at skulle rejse i et Gesandtskab,
der siges ikke hvorhen, sendt i Landflygtighed af Knut, der mistænkte ham,
saaledes som ovenfor nævnt; og paa denne Rejse omkom han1. Vore Sagaer
fortælle, at han blev meget silde rejsefærdig (altsaa vel først henimod December
Maaneds Begyndelse), at nogle vilde have seet hans Skib udenfor Katanes paa
Pettlandsfjorden en Aften i en svær Storm, der blæste ud af Fjorden, men at man
siden hverken havde hørt til Skib eller Mandskab, hvorfor flere troede at han var
kommet i den farlige Svelg eller Malstrøm, der findes i hiin Fjord2. Ogsaa den
engelske Beretning angiver at han omkom paa Søen, dog, tillægges der, sige nogle,
at han blev dræbt paa Orknøerne (1030). Heraf skulde man maaskee kunne slutte,
at det Hverv, Knut for et Syns Skyld har givet ham, var at bringe Thorfinn Jarl,
der paa denne Tid var Orknøernes Herre, til at underkaste sig Danekongens Herre-
1 Beretningen om Haakons Død forekommer simpelt hen, uden at hans Giftermaal omtales, i den
ældste, dette Tidsrum omfattende Kodex af Chron. Sax. ved 1030. Først omtales Kong Olafs Død, siden
heder det: «i samme Aar, før dette skede, omkom den dygtige Jarl Haakon paa Søen». Derimod fortæller
Florents af Worcester (Mon. hist. Br. I. 595) aabenbart, som man maa antage, efter særegne, maaskee
nordiske Oplysninger, ved 1029: «Canutus, rex Anglorum, Danorum, et Norreganorum, ad Angliam rediit,
et post festivitatem Sancti Martini Danicum comitem Hacun, qui nobilem matronam Gunildam, sororis
suæ et Wyrtgeorni regis Winidorum filiam, in matrimonio habuit, quasi legationis causa in exilium misit:
timebat enim ab illo vel vita privari vel regno expelli». Og ved 1030: Prædictus comes Hacun in mari
periit; quidam tamen dicunt eum f uisse occisum in Orcada insula. Om denne Wyrtgeorn og hans
formodede Identitet med Wrytsleof dux, og Brjatsheslav, Fyrst af Polotsk, have vi ovenfor talt, S. 26, 124.
Florents fortæller videre, ved 1044 (S. 602), at Gunnhild, Enke saavel efter Haakon, som efter Harald,
blev fordreven fra England med sine Sønner Heming og Thorkell, og drog til Brügge i Flandern, hvorfra
hun senere begav sig til Danmark. Sønnernes Navne vise noksom, at hendes sidste Mand var Thorkell
den højes Søn. Af den Omstændighed, at hun overlevede Haakon, maa man naturligviis slutte, at hun ikke
fulgte ham paa Rejsen. Vor Saga har derfor maaskee Ret, naar den kun lader hende være Haakons
Fæstemø, med hvilken han først senere agtede at holde Bryllup. Muligt, at hun ikke engang opholdt sig i
England, men i Jomsborg, og at Hensigten med Haakons Rejse til England nærmest har været kun at gjøre
Indkjøb til Brylluppet. I saa Fald er det ej usandsynligt, at hendes Giftermaal med Harald Thorkellssøn
staar i Forbindelse med den Unaade, hvori Haakon faldt, saaledes at f. Ex. Harald i Jomsborg er bleven
bekjendt med hende, og for at faa hende har sværtet Haakon for Knut. Haakon Jarls Død henføre vore
Sagaer til Høsten 1029, ja lade endog Efterretningen derom komme til Norge om Høsten. Men de
engelske Krønikers udtrykkelige Ord blive her af større Vegt. Desuden, naar han først blev sejlfærdig en
Stund efter Mortensdag, er det ingenlunde urimeligt, at han har været tumlet om paa Søen af Storm
og Søgang indtil først i Januar 1030, og at han da er omkommen i Pettlandsf jorden. Der findes,
merke-ligt nok, et Diplom udstedt af Knut 1031, (Kemble, No. 744), hvor «Hacun dux» nævnes som Vidne,
men hvis dette skal være Haakon Jarl, hvad man neppe kan betvivle, maa Diplomet enten være uegte
eller Dateringen fejlagtig. En Datter af Haakon omtales i Knytl. S. Cap. 75.
8 Om Svelgen i Pettlandsfjorden, der endnu kaldes Swelchie, herskede det Sagn at den frembragtes
af Frodes berømte Kvern, der stedse laa og malede Salt paa Havets Bund; Snorres Edda, Cap. 43, se ovf.
B. I. S. 207. Endnu paa Kong Haakon Haakonssøns Tid omtales at større Skibe forgik i Svelgen. Saa
vidt vides, er den nu, som de fleste lignende, engang meget frygtede, Malstrømme, kun meget lidet farlig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
