Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292
KNUT DEN MÆGTIGE
dømme. Vist er det, at man ikke hørte mere til Haakon eller hans Mænd. Sin
Hustru eller Fæstemø Gunnhild havde han ej med, thi vi erfare, at hun sidenefter
egtede Thorkell højes Søn Harald, der nu var Statholder i Danmark, og som det
synes, indtog aldeles samme Plads, som Ulf Jarl forhen, endog med Hensyn til
Jomsborg, hvor Knut, uvist naar, havde udnævnt sin Søn Sven, der endnu var
et Barn, til Hersker af Navn1.
Nu var altsaa det Tidspunkt indtruffet, efter hvilket baade Einar
Thambar-skelve og Kalf længedes, at Haakon ej længer beklædte Jarle værdigheden i Norge.
Da Kjøbmænd fra England bragte Rygtet om hans Død, smigrede de sig begge
med Haabet om Statholderskabet. Imidlertid, inden Knuts nærmere Bestemmelse
herom indtraf, stod Norge alene under Lendermændenes Bestyrelse. Rygtet om
Jarlens Død blev ogsaa temmelig snart bragt til Olaf i Rusland ved Bjørn Stallare.
Denne, der, som vi have seet, ved Olafs Rejse til Sverige fik Hjemlov, havde siden
den Tid siddet hjemme paa sin Gaard. Men da han var en anseet Mand, som det
var meget vigtigt at have paa sit Parti, havde Haakon Jarl og dennes Tilhængere
gjort sig megen Umage for at vinde ham. De sendte Bud til ham med Hilsen fra
Kong Knut, Haakon Jarl og andre Høvdinger, og lode ham sige, at Knut satte
megen Priis paa hans Venskab, og derfor anmodede ham om at gaa i hans Tjeneste,
hvilket desuden nu var saa meget rimeligere, som Olaf ej længer kunde beskytte
sine Venner. Bjørn svarede først, at han vilde sidde hjemme i Ro uden at tjene
Høvdingerne. Men Sendebudet forelagde ham nu to Vilkaar, enten at fare i Utlegd,
eller at gaa Knut og Haakon til Haande, imod klækkelig Betaling: i det samme
heldte han engelske Sølvpenge ud for ham af en stor Pung. Bjørn var temmelig
pengekjær, og blev derfor heel tvivlraadig, da han saa Sølvet: han vilde nødig
forlade sine Ejendomme, og besmykkede allerede i Tankerne et Frafald dermed,
at Olaf alligevel ikke vilde kunne faa Herredømmet i Norge tilbage. Medens han
overvejede dette, lagde Sendebudet endnu to digre Guldringe frem med de Ord,
at alt dette dog kun var en Ubetydelighed imod hvad han vilde faa, hvis han
besøgte Kong Knut selv. Disse glimrende Tilbud var Bjørn for svag til at kunne
modstaa. Han tog imod Gaverne og svor den forlangte Troskabs-Ed. Men ikke
længe efter hørte han at Jarlen skulde være død, og da begyndte han at angre sit
Frafald. Han var løst fra sin Ed til ham, og fik nu virkelig noget Haab om at
Olaf atter kunde komme til Magten, hvis han strax vendte tilbage til Norge, førend
1 Olaf d. heil. Saga, Cap. 115. Snorre, Cap. 195. Fagrsk., Cap. 109. Denne forvexler senere Harald
med Ulf, idet den lader Ulf følge Sven Knutssøn til Norge, uagtet han da forlængst var dræbt, hvorimod
Kongesagaerne nævne Harald (Olaf den heil. Saga, Cap. 223, Snorre, Cap. 253); dette synes umiskjendeligt
at vidne om at Harald indtog samme Stilling som Ulf.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
