Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294
KNUT DEN MÆGTIGE
saaledes kunne finde en vid Mark for sin Omvendelses-Iver; og, merkeligt nok,
var dette omtrent det samme Land, hvor Nordmændene i en forhistorisk Urtid
maa antages at have haft deres Hjem1. Men ved Tilbudet synes der dog at have
været den væsentlige Mangel, at dette Landskab ikke egentlig tilhørte Jaroslav,
om han end gjorde Fordring derpaa, men at det først skulde erobres2. Olafs Mænd
fraraadte ham ogsaa ganske at befatte sig dermed. Deres eneste Hu stod til at
komme tilbage til deres Hjem, og de opfordrede ham stedse til at forsøge paa at
gjenvinde Norge. Stundom talte Kongen om at ville nedlægge Kongeværdigheden
og rejse til Jerusalem eller andre hellige Steder, og der gaa i Kloster. Men
Længselen efter Norge var dog ikke mindre sterk hos ham, end hos hans Mænd «Den
Tanke* kom», heder det, «oftest i hans Sind, at overveje, om der ej skulde kunne
gives nogen Lejlighed for ham til at vinde sit Rige i Norge tilbage. Dog kunde
han her ikke dølge for sig selv, at efter at alt var gaaet let og glat for ham i de
første ti Aar af hans Kongedømme, havde han siden den Tid kun mødt
Vanskeligheder og Ubehageligheder, saa at det nu lod til at Lykken havde slaaet Haanden
af ham. Han var derfor meget tvivlraadig, om han turde stole saa meget paa
Lykken, at han med en ubetydelig Styrke skulde vove sig midt iblandt sine Fiender.
I den Uro og Uvished, som saaledes trykkede hans Sind, søgte han oftest sin
Trøst ved Bønner til Gud om at han vilde oplade hans Øjne for hvad der var ham
tjenligst». Hans Liv under Opholdet i Rusland var derfor i det hele taget meest
helliget Religionsøvelser og stille Betragtninger, og det lader til, at han allerede
her, i levende Live, fik Ry for at være en hellig Mand, der af Guds særegne Naade
endog kunde gjøre Undergjerninger. Blandt de Legender, der senere, efter at han
var anerkjendt som Helgen, plejede at oplæses om ham, er der ogsaa et Par fra
hans Ophold i Rusland. Den ene af disse skildrer hans Strenghed i Helligdagens
Overholdelse. Hans Sind, siges det her, var saa fuldt af Bekymringer, at han
ikke engang lagde Merke til, hvorledes Tiden led, og saaledes traf det sig, at han
engang sad med sin Kniv og telgede paa et Stykke Træ, uden at erindre at det
var Søndag. Skutels venden, der stod hos ham, gjorde ham opmerksom derpaa
(d’Ohsson, des peuples du Caucase, p. 73—77). Levningerne af Staden ligge i Gouvernementet Kasan
9 Verster vestenfor den lille By Spask, paa venstre Bred af Volga, nedenfor Kamas Udløb i denne, 90
Verster søndenfor Kasan og 80 Verster nordenfor Simbirsk. Pallas, Reisen durch versch. Provinzen I.
120. Karamsin russ. Gesch. III. 171. De opdagedes paa Peter den stores Tid, og ere meget vidtløftige.
En Mængde, især arabiske Mynter findes der. Endnu har en mellem Ruinerne liggende Landsby Navnet
Bolghary.
1 Se ovf. B. I. S. 10.
8 Det er nemlig af de russiske Annaler temmelig klart, at Russerne den længste Tid stode i
fiendt-ligt Forhold til Bulgarien, og oftere angrebe deres Stad, som endog erobredes af Storfyrst Andreas
Jur-jevish 1164 og Vsevolod Jurjevitsh 1183. Karamsin II. 255. II. 51.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
