Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LENDERMÆNDENES HERREDØMME
297
Løfter angaaende Jarleværdigheden, og saaledes komme Kalf i Forkjøbet. Knut,
der hverken til den ene eller den anden havde meent det oprigtigt med Løfterne,
svarede, at nu kunde det ej blive af, thi Sagen stod ganske anderledes. «Jeg har»,
sagde han, «bestemt min Søn Sven Kongedømmet i Norge, og har allerede sendt
Bud til ham derom i Danmark tilligemed Jærtejner; dog vil jeg vedligeholde
Venskabet med dig; du skal nyde den Rang, som du er fød til, nemlig at være Lender
-mand, men du skal faa store Vejtsler og staa saa meget højere end de andre
Lendermænd, som du selv er en dygtigere Mand end de». Om Einar ikke tidligere
havde faaet Øjnene opladte, fik han dem nu. Hvad han forhen maaskee kun
havde en dunkel Anelse om, stod nu klart for ham, nemlig at Knut havde skuffet
ham med tomme Løfter. Men herved var nu for det første intet at gjøre, og af
Knut var der heller ikke mere at vente. Derfor beredte han sig til at rejse hjem
igjen, uden at spilde flere Ord paa ham. Men da han imidlertid havde erfaret,
at man maaskee i Løbet af Sommeren kunde vente et Besøg af Olaf i Norge, hvor
det i saa Fald ej vilde blive fredeligt for ham, der formedelst sin Stilling ikke vel
kunde undgaa at tage et bestemt Parti, hvor nødigt han endog nu rimeligviis
vilde, besluttede han at drage sin Rejse i Langdrag saa meget som muligt. Derfor
kom han heller ikke hjem, førend Sommeren var forbi, med alle dens store, og
for Norge saa skjebnesvangre Begivenheder. Men Olaf fik derved en mægtig
Fiende mindre.
Det Afslag, Einar fik, og som upaatvivleligt strax rygtedes i Norge, har maaskee
for det første beroliget Kalf, og bekræftet ham i hans Hengivenhed for Knut.
Haalogalands Høvdinger, Thore Hund i Bjarkø og Haarek i Thjotta, vare ligeledes
meget ivrige for at gjøre alle Forberedelser til at give Olaf en varm Modtagelse,
om han skulde tænke paa at komme tilbage til Landet; men rigtignok synes de
mere at have haft deres egne end Knuts Interesser for Øjne. Thore havde i disse
to Aar besørget Finnefærden, og hver af disse to Vintre (1028—29 og 1029—30)
opholdt sig længe paa Fjeldet for at underhandle og kjøbslaa med Finnerne,
hvorved han havde vundet stor Fordeel. Han havde ladet sig gjøre tolv
Reenskinds-kofter, og, som det heder, med saa megen Trolddomskunst, at ingen Vaaben bed
paa dem, og at de vare langt mere uigjennemtrængelige, end en Ringbrynje: en
Egenskab, der dog ikke behøver at forklares ved Trolddomskunst, men alene ved
Hudens Sejghed og Maaden, hvorpaa den var beredet. Der siges ej, hvor langt
Thore drog østover i Finmarken. Vi have seet at en af hans Formænd, Thorolf
Kveldulfssøn, kom lige til Finland1. Men om Thore ej kom saa langt, er det dog
højst rimeligt, at han kom i Berørelse med omstrejfende Kareler, eller med Kylvinger
1 Se ovenfor B. II. S. 124.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
