Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296
KNUT DEN MÆGTIGE
bort1. Men fra denne Tid var hans Beslutning fattet. Han anstrengte alle sine Tanker
og henvendte hele sin Hu paa dette ene Formaal, at komme tilbage til Norge
og gjenvinde Herredømmet derover. Dette, vidste han, var ogsaa hans Mænds
højeste Ønske. Den belejligste Tid var nu forhaanden, da Landet var uden nogen
egentlig Høvding, og han haabede for vist, at naar han selv kom, vilde mange
endnu nok slaa sig paa hans Parti. Da han bekjendtgjorde denne Beslutning for
sine Mænd, bleve de glade og takkede ham hjerteligt. Jaroslav og Ingegerd derimod
søgte fremdeles at afskrække ham derfra. De forestillede ham det farlige i at
vove sig mellem sine Fiender med saa liden Styrke, som han havde, og fornyede
deres Tilbud om at give ham et Stykke Land i deres Rige. Da fortalte Olaf dem
sin Drøm og sagde, at han troede det var Guds Vilje. Da de saa, at hans
Beslutning var urokkeligt fattet, opgave de omsider Tanken om at bringe ham derfra,
og tilbøde ham venligt al den Understøttelse til Rejsen, som han kunde ønske
sig af dem. Kongen takkede dem for dette gode Tilbud, og sagde at han med
Glæde skulde benytte sig deraf. Og nu gjorde Olaf de ivrigste Forberedelser til
Rejsen. Dette rygtedes, som det synes, tidligt til Norge. I det mindste ventede
Høvdingerne et saadant Besøg, thi de lode flittigt forhøre baade i Svithjod og i
Danmark, om Olaf skulde komme østenfra Rusland.
82. Einar Thambarskelves Misfornøjelse. Lendermændenes Forberedelser.
Imidlertid herskede Lendermændene i Norge. I Throndhjem var det Kalf
Arnessøn og Einar Thambarskelve, som havde Magten, hiin i de indre, denne i
de ydre Fylker. Hver af dem havde, som vi have seet, faaet det Tilsagn af Knut,
at han skulde blive Jarl og Statholder i Norge, hvis Haakon Jarl kom bort, og det
er neppe tænkeligt, at de ikke begge gjensidigt skulde vide Besked om disse
glimrende Løfter. Nu var Kalf den, hvem Løftet senest var givet, og med størst
Bestemthed. Forudsat altsaa, at Einar vidste dette, — hvad han upaatvivleligt maatte
vide eller i det mindste ane — kan han derved ikke have undgaaet at merke Uraad,
og have faaet Øjnene op for Knuts Tvetungethed og Upaalidelighed i sine Løfter.
Vi erfare ogsaa, at Einar kort efter Budskabet om Jarlens Død drog over til
England med et stort Følge, deels for at melde sig og sin Søn Eindride som Arvinger
til de store Rigdomme, Jarlen havde efterladt, deels for at minde Knut om hans
1 Olaf den heil. Saga, Cap. 178. Snorre, Cap. 199. Man behøver vistnok neppe, som enkelte have
gjort, at tage sin Tilflugt til den Formodning, at en Mand af Kongens Følge skulde have forestillet Olaf
Tryggvessøn. Ifølge en anden Legende, Langebek Ser. II. 537, skulde Olaf have seet Frelseren selv, med
Korset og Tornekronen, befalende ham at opofre sig selv paa samme Maade som for Christendommens
Skyld, og i den Hensigt at vende tilbage til Norge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
