Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OLAF PAA GOTLAND
299
og Olaf kunde saaledes her fra første Haand faa Bekræftelse paa Rygtet om Haakon
Jarls Død, og Vished om, at Norge endnu var uden nogen øverste Høvding. Olaf
skal have tilbragt nogen Tid paa denne 0, hvad enten han nu ventede paa Medbør,
eller det var af Iver for Christendommen, thi vist er det, at han benyttede denne
Lejlighed til at skaffe den Indgang hos Gotlands Indbyggere, som endnu vare
Hedninger. Flere af Landets Høvdinger modtoge Olaf med stor Forekommenhed,
og indfandt sig hos ham med Gaver. Saaledes skal en vis Ormika af Heinheim
have foræret ham tolv Vedre foruden andre Fødevarer, hvorimod Olaf skjenkede
ham to Boller og en Bredøxe; og denne Ormika lod sig ved Olafs Overtalelser
bevæge til at antage Christendommen, og gjorde sig et Bønnehuus paa en Holme
tæt udenfor Akrgarn1. Denne Holme fik siden Navnet St. Olafs Holm, hvilket
endnu er dens sædvanlige Navn, og i Stedet for Bønnehuset byggedes senere en
Kirke, der indviedes til St. Olaf, og til hvilken der, som det synes, skede hyppige
Valfarter og ofredes betydelige Gaver2. Man har saaledes fuldkommen Grund til
at antage, at det var Olafs Besøg paa Gotland, der allerførst skaffede
Christendommen Indgang og fast Fod paa Gotland, og af denne Omstændighed kan man
maaskee forklare visse merkelige Overeensstemmelser, der i det mindste i enkelte
Talemaader og Sprogegenheder findes mellem den ældste gotlandske Lov og den
ældre Gulathingslov, som om nemlig den Ærefrygt, hvormed man paa Gotland
betragtede Olaf som Øens første Christendoms-Apostel, ogsaa har bevæget
Got-lændingerne til at gjøre sig bekjendte med hans Lovgivning i Norge og til at optage
et og andet af denne3. Medens Olaf laa ved Gotland, traf hans Folk den samme
Islænding, Jakul Baardssøn fra Vatnsdalen, der halvandet Aar forhen havde
1 Gotlands-Lagen, historisk Tillæg Cap. 3. Det er allerede ovenfor (S. 289) anmerket, at
Gotlandslagen henfører dette Besøg af Olaf til dennes Rejse fra Sverige til Jaroslav i Holmgard. Men da en
Fejltagelse i denne Henseende let kunde opstaa i det gotlandske Sagn, medens den derimod er mindre
tænkelig i Sagaen, som Skridt for Skridt følger Olafs Bevægelser og udtrykkeligt nævner Opholdet ved
Gotland paa Tilbagerejsen; og da derhos Beliggenheden af Akrgarn eller St. Olafs Holm paa Østkysten af
Gotland snarere taler for at Olaf kom fra Østen, end fra Vesten, maa det ansees rettest at henføre
Besøget til Olafs Tilbagerejse, og antage det for det samme, under hvilket han lod Jakul Baardssøn henrette.
2 Schlyter, Samling af Sveriges gamla Lagar, 7de B. S. 314. Det vises her af Diplomer aldeles sikkert
og utvivlsomt, at Akrgarns Kirke er den samme, som senere kaldtes Capella Sancti Olavi in Akergarn,
hvoraf Levninger endnu findes, og at Stedet selv er den nu saakaldte St. Olafs Holm i Helvi (Helgavi)
Sogn paa Østkysten af Gotland, hvilken nu ej længer er omflydt, men landfast. De anførte Diplomer (af
1246, 1248, 1277, 1280, 1349) handle alle om Anvendelsen af det Offer, som faldt paa St. Olafs Altar i
Akrgarn.
3 Schlyter, samme Verk, Fortalen, S. VI, VII. Her anføres flere Ord og Talemaader, der ellers ikke
brugtes i Svensk, og heller ikke forekomme i de svenske Love, men derimod gjenfindes i Norsk, og i den
ældre Gulathingslov, f. Ex. ef>a, ikke eller; laigulenningr (leiglendingr) i Stedet for landboi; rai^i, rangr,
reka for vréj>i, vrangr, vreka; «landi oru bygöu» (Cap. 1) ligesom i Cap. 1 af Gulathingsloven, J>au at siöer
sei (J>ö at siöar sé); garf>r ir granna setr (garör er granna sættir, Gulathingsloven, Cap. 82).
20 — Munch: Det norske Folks Historie. IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
