Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300 KNUT DEN MÆGTIGE
været med Haakon Jarl, da denne forfulgte Olaf ind i Slygsfjorden, og som siden
ved Lodkastning fik Olafs eget Skib, Visunden, at styre. Olafs Mænd grebe ham,
og førte ham frem for Kongen, der strax bød at han skulde halshugges. Der blev
da, som sædvanligt ved slige Henrettelser, snoet en Vaand i Jakuls Haar, hvori
en Mand holdt, for at strække hans Hals frem under Hugget. Men da Jakul hørte
Hvinet af Øxen, rettede han sig hurtigt op, saa at Hugget ikke traf ham paa
Halsen, men i Hovedet. Det var imidlertid saa dybt, at hans Død var vis, og
Kongen sagde derfor, at man ej skulde hugge mere. Den haardføre Jakul havde
Kraft nok til endnu at sidde oprejst og kvæde et Vers, hvori han omtalte sit dybe
Saar, sin sørgelige Stilling, og Kongens uforsonlige Vrede. Derpaa døde han. Da
den Omstændighed, at han som en Krigsmand i Haakon Jarls Følge havde været
med at sætte efter Olaf, og havde faaet dennes Skib at styre, ikke synes at
indeholde Grund nok til at retfærdiggjøre, eller endog at forklare den usædvanlige
Haardhed og Grusomhed, som Olaf ved denne Lejlighed viste, maa man næsten
formode, at Jakul tidligere har været Olafs Hirdmand, og paa en mere end
almindelig troløs og forrædersk Maade har forladt ham, for at gaa over til Haakon
Jarl. Sagaen melder intet derom, men fortæller dog Jakuls Henrettelse som en
Sag, der var i sin Orden1.
84. Olafs Tog til Norge.
Fra Gotland sejlede Olaf, da han fik Bør, over til Svithjod, og styrede ind i
Mælaren til Aaros eller det nuværende Upsala. Derfra sendte han Bud til Kong
Anund og bad ham at møde ham paa et Sted, han bestemte. Anund tog sig denne
Gang venligt, om just ikke ivrigt, af Olaf, enten nu fordi han havde Medynk med
ham, eller fordi han indsaa, at Kong Knut vilde blive ham en farligere Nabo end
Olaf. Han mødte ham paa det aftalte Sted, hvor ligeledes Dronning Aastrid
indfandt sig med de Mænd, der havde fulgt hende. Mødet skal paa alle Sider have
været meget glædeligt2. Men Olafs Ankomst til Sverige rygtedes snart i Norge,
og strax blev Krigsbud sendt rundt om og fuld Ålmenning opbuden i hele Landet,
saa at betydelige Troppemasser samledes. Med disse fordeelte Høvdingerne sig,
for at kunne være rede til at modtage Olaf, hvor han end maatte komme til Landet.
Erling Skjalgssøns Sønner droge i Spidsen for alt Mandskabet fra Jæderen, Agder og
de østlige Landskaber østefter, og passede her paa, om Olaf skulde komme til
Viken eller Oplandene. Men Aaslak af Finnø (paa Rogaland) og Erlend af Gerde
(fra Gaarden Gerde i Etne paa Søndhørdaland) tilligemed de øvrige Lendermænd
fra Rogaland, Hordaland, Sogn og Fylkerne nordenfor droge nordefter, og for-
1 Olaf den helliges Saga, Cap. 173, Snorre, Cap. 193. 2 Olaf den heil. Saga, Cap. 181. Snorre, Cap. 203.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
