Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306
KNUT DEN MÆGTIGE
Striden, saa vil jeg hekt staa Kongen bi, da han meest trænger dertil, og naar
jeg endelig skal tro paa en eller anden Gud, kan jeg jo lige saa gjerne tro paa den
hvide Christ som paa nogen anden: jeg stemmer saaledes for, at vi lade os døbe,
siden det er Kongen saa meget om at gjøre». Dette bifaldt de øvrige, og de
erklærede sig derfor villige til at lade sig døbe, hvis Kongen lovede at ville paatage
sig Ansvaret, fordi de ikke kjendte det mindste til den Tro, de nu skulde antage.
Kongen lovede det; de bleve døbte, og strax efter konfirmerede af Biskoppen,
saa at det endog fortælles, at de i det paafølgende Slag endnu gik med
Ferme-dreglene (Konfirmationsbaandene) om Hovedet. Kongen optog dem i sin Hird,
og sagde at de skulde kæmpe under hans Merke i Slaget1.
Da Olaf var færdig med Mandtallet, befandtes det, at han havde over tredive
Hundreder (3600), hvilket man syntes var en stor og vakker Hær at see til paa
een Plet. Han forkyndte nu, hvorledes han vilde have Hæren ordnet. I Midten
skulde Kongens eget Merke være, og omkring det hans Hirdmænd og Gjester,
den Flok der var kommen fra Oplandene, og den, der sluttede sig til ham der i
Throndhjem. Til højre skulde Dag Ringssøn være med den Skare, han havde
bragt, ligeledes under et eget Merke. Og den venstre Fløj skulde dannes af alle
de Folk, Sviakongen havde skaffet, saa vel som alle de, der senere paa Toget
gjennem Sverige havde sluttet sig til Hæren; denne Fløj skulde have det tredie
Merke. Kongen bød, at man først skulde ordne sig i mindre Svejter eller Flokke,
saaledes at Frænder og Bekjendte holdt sig sammen, eftersom det var
sandsynligst, at den ene da understøttede den anden bedst; naar disse Svejter vare
dannede, skulde de siden ordnes i Fylkinger, thi da vilde enhver bedst kunne kjende
sin Plads og skjønne, om han var kommen bort fra det Merke, han skulde følge.
Som Felttegn skulde et hvidt Kors2 males paa enhvers Hjelm og Skjold, og naar
man kom i Slaget, skulde alle have Feltraabet: «Frem, Frem, Kristmænd,
Kors-mænd, Kongsmænd». Hvis Fienden havde flere Folk, maatte Fylkingerne
udstrækkes, om de end bleve tynde, for at man ej skulde blive omgaaet. Den nu
foreskrevne Orden skulde herefter stedse iagttages paa Marschen, og Dag og Nat
skulde man være fuldt bevæbnet, for at kunne være slagfærdig hvor som helst
man stødte paa Bondehæren. Hvor denne var, vidste man endnu ikke nøje. Det
1 Olaf d. heil. Saga, Cap. 191. Snorre, Cap. 216. Den leg. Saga, Cap. 87. Hedningernes merkelige
Ord under Raadslagningen med hinanden indbyrdes forekomme kun i den hist. Saga; deres Svar til Kongen
kun i den legendariske.
1 At Felttegnet (herkuml) just skulde være i Korsform, nævnes ikke udtrykkeligt, men deels ligger
det i Benævnelsen «Korsmænd», der optoges i Feltraabet, deels deraf, at Olafs Skjold siden i Cap. 199
omtales som hvidt med et gyldent Kors. Dertil kommer, at paa et gammelt norskt Maleri maaskee fra
det 13de Aarhundrede, der fremstiller Olafs Fald, og som nu opbevares i Oldsagsmuseet i Kjøbenhavn,
er netop Korset anbragt paa de kongelige Krigeres Hjelme og Skjolde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
