Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OLAF OPSTILLER SIN HÆR
307
skal have været Kongens Hensigt, at oppebie den paa Levanger, hvis han ikke
tidligere mødte den1.
Paa denne foreskrevne Maade blev Hærens Inddeling ordnet, og Kongen holdt
derpaa Krigsraad med Svejter-Høvdingerne. Her fremmødte de Mænd, som Kongen
havde sendt rundt om i Heredet for at opbyde Folk, men de bragte den Besked, at
paa de fleste Gaarde, hvor de kom, vare alle de vaabenføre Mænd borte og havde
allerede begivet sig til Bondehæren: de, som de traf hjemme, vægrede sig ved at
følge med, de fleste af dem angivende den Grund at de lige saa nødigt vilde stride
mod Kongen, som mod deres Frænder, og derfor helst afholdt sig fra at deeltage
i Kampen. Saaledes havde de kun faaet faa Folk. Kongen raadspurgte nu sine
Mænd om, hvad de troede at man nu helst skulde tage sig for, da man nu var
kommen til den lavere, sterkt befolkede Deel af Dalen. Finn Arnessøn raadede
til at fare med Hærskjold gjennem alle Bygder, røve alt Godset, og brænde hvert
Huus, saa at der ej stod et Kot tilbage, deels for at gjengjelde Bønderne deres
Frafald, deels ogsaa for at lokke dem fra Hæren; «thi», sagde han, «jeg tvivler
ikke paa at mangen en, naar han seer Røgen eller Luen stige op fra sin Gaard,
og ikke veed hvorledes det gaar hans Kone, eller Børn, eller gamle Forældre og
Frænder, bliver løs i Flokken; og naar enkelte først forlade den, da vil deres Fylking
snart tyndes, thi det er oftest saa med Bønderne, at det nyeste Raad er det, som
alle synes bedst om». Finns Raad fandt meget Bifald, eftersom mange derved
øjnede Udsigt til Bytte, og alle undte Bønderne Straf, ligesom de ogsaa fandt
det heel rimeligt, at det vilde gaa som han sagde. Den heftige Thormod
Kolbrunar-skald kvad endog et Vers, hvori han opmuntrede til at brænde hvert eneste Huus
ned for Indthrønderne lige til de kolde Kul. Olaf svarede hertil, at Bønderne
visselig havde fortjent en saadan Medfart, og at han ogsaa selv i tidligere Dage
1 Dette synes at være Meningen af hvad Fostbr. Saga, Cap. 46, siger: at Kongen gjorde sig rede
tidligt om Morgenen, og ville bide «liös s ins», rettere liösins d. e. bönda-liösins (Bondehæren) paa Levanger,
(i Udg. Sifanga læs Lifangra). I den legend. Saga, saa vel som i Flatøbogen, fortælles flere Hændelser,
Olaf paa Vejen skal have haft, men som alle ere saa usandsynlige, at vi her have udeladt dem. Saaledes
heder det (den legend. Saga, Cap. 82, Fornm. S. V. 197) at Kalf Arnessøn selv femte mødte Kongen
allerede paa Grændsefj eldene mellem Jemteland og Verdalen, og søgte at indbilde ham, at han meente det
godt med ham, men at Finn Arnessøn fraraadede Kongen at sætte Lid til hans Ord, og vilde endog have
ham greben og dræbt, hvilket dog Kongen ej vilde tillade. Dernæst heder det, at Kongen red paa en hvid
Hest om Dagen, og at Hesten snublede, men at Kongen, udraabende Ordsproget «bysna skal til batna 9ar»
(der skal ondt til før det gode kommer) forbandt Hestens Fod, som kort efter fandtes lægt. Derefter skal
Kongen, som fandt det varmt om Dagen, have forlangt et Bæger Vand; da han fik det, og havde læst
Velsignelsen over det (Flatøbogen lader Biskoppen læse Velsignelsen) smagte han paa det, men merkede
at det var Øl; da rakte han det fra sig, idet han sagde at han ej vilde drikke 01, og bad om Vand i Stedet.
Han fik et nyt Bæger Vand, men efter Velsignelsen befandtes det at være Mjød; et tredie Bæger Vand
fandtes forvandlet til Viin, og da sagde Biskoppen, at han skulde drikke det, da den, som gav det, havde
Ret dertil, og at dette var et merkeligt Tegn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
