Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OLAF OVERNATTER I NÆRHEDEN AF STIKLESTAD
311
han vidste tillige, at det her gjaldt enten Sejr eller Død, da Bøndernes Høvdinger
tørstede efter hans Blod. Han maatte være bekymret, ej alene for sin egen og
sine Venners Skyld, men ogsaa, og end mere, for det store Verk, hvorpaa han
havde ofret sine bedste Aar, og for hvilket han nu var rede til at ofre sit Liv,
nemlig Christendommens Befæstelse, og Fædrelandets Frihed, Selvstændighed og
Civilisation. Det er saaledes ej at undres over, at han tilbragte den største Deel
af Natten søvnløs, og i brændende Bønner til Gud for sig og sit Folk. Først
henimod Morgenen faldt han i en Blund. Legenden fortæller, at han havde en Drøm,
hvori Christus selv aabenbarede sig for ham, trøstede ham og sagde: «kom til
mig, min kjære Tjener, thi nu er Tiden at du skal tage den herligste Løn for dit
Arbejde, idet du hos mig nyder evindelig Glæde»1. Da Kongen vaagnede, be-
Fedt, hvorved altsaa denne Dag middelbart siges at være en Fredag. Den samme Fortælling, men ikke
saa tydeligt eller nøjagtigt fortalt, forekommer ogsaa i Fostbrødra Saga, Cap. 47, hvor den øjensynligt
hører hjemme, og hvorfra den, men i en mere uforvansket Form, er optagen i den legendariske Saga.
Da Fortællingen er charakteristisk for Thormod, og drejer sig om en væsentlig Begivenhed i hans Historie,
har man al Grund til at antage den for sand, og Fredagen som Opbrudsdag fra Suul faar derved stor
Rimelighed for sig. Da nu, efter den ovenfor antagne Maalestok, Rejsen fra Suul til Stav medtog to hele
Dage, og Mønstringen maa have medtaget den største Deel af den tredie Dag, passer det saare godt, at
Olaf om Søndagen har holdt Rast og Mønstring ved Stav, og Mandag Morgen er dragen ud til Stiklestad,
hvor Slaget da blev holdt. — Endelig maa det merkes, hvad der og ovenfor er omtalt (B.III. S. 287, B.IV.
S. 36), at det samme Breviar. Nidr., der lader Olaf falde den 29de Juli, dog i Overskriften over Legenden
(Langebek 1. c. S. 539) kalder Dagen hans Fødselsdag (natalitium); en saare merkelig Oplysning, der viser, at
der dog gaves Enkelte, hos hvem Erindringen holdt sig om at man i 29de Juli ej højtideligholdt Olafs
Dødsdag, men hans antagne Fødselsdag. Men allerede Sagaskriverne, som gik ud fra den Forudsætning,
at 29de Juli var Dødsdagen, have ved anstillet Beregning faaet ud, at den faldt paa en Onsdag, og denne
Antidatering af mere end een Maaned har maaskee endog udøvet en Tilbagevirkning paa Tidsangivelserne
for Olafs Rejse fra Rusland og Haakon Jarls Død. Merkeligt nok, staar der hos Adam af Bremen, den
ældste Forfatter, der omtaler Olafsdagen (II. 59), i den bedste Kodex: «agitur festivitas ejus 4 Kal. Aug.»;
og festivitas behøver ej at være hans Dødsfest; kim i de mindre gode Haandskrifter staar «passionis
festivitas». Hvad ellers Olafs Rejsetid i Verdalen angaar, da taler den historiske Bearbejdelse udtrykkeligt
kun om tvende Natte-Ophold, nemlig paa Suul og imellem Stav og Stiklestad. Men det siges ikke
udtrykkeligt, at disse vare de eneste, og Marschen fra Suul til Stav omtales i saadan Korthed, at man slet ikke
tydeligt kan see, hvor længe den varede; da den nu, som ovenfor viist, maa have medtaget mere end
een Dag, strider det slet ikke mod Sagaens Ord, at fordele den paa de to Dage, Fredag og Løverdag.
Den legendariske Saga, Cap. 86 lader Olaf ligge under Telte ved Stiklestad Søndag, Mandag og Tirsdag.
Dette, der for øvrigt aldeles strider mod den historiske Sagas Beretning, saa vel som mod Rimeligheden
i og for sig, da Olaf aabenbart søgte at komme til Kysten førend Fienden hindrede hans Fremtræden,
viser sig tydeligt at være fremkommet derved, at Sagafortælleren har villet forklare, hvorfor Slaget ej
foregik førend om Onsdagen; men det er øjensynligt, at han ej havde behøvet at opstille denne
urimelige Dvælen, hvis han ikke tillige antog det for aldeles vist og uimodsigeligt, at Olaf havde marscheret
om Løverdagen og gjort Holdt om Søndagen: denne Søndagsrast har han altsaa vilkaarligt udstrakt til
Mandag og Tirsdag. Alle Omstændigheder tyde saaledes hen paa, at Stiklestadslaget holdtes Mandagen
den 31te August. Jvf. B. III. S. 287, B. IV. S. 36. Det er en Fejltagelse, naar «natalitium Sti. Olavi» her
er forklaret som K. Olafs Fødselsdag. Natalitium betegnede i Kirkesproget netop en Helgens Dødsdag.
Men desuagtet er det ligefuldt højst sandsynligt, at K. Olaf er fød paa den Tid af Aaret, og ligefuldt
umuligt, at han virkelig kan være falden paa den Dag.
1 Fornsvensk Legendarium, S. 863. Langebek Ser. rer. Dan. II. S. 543. Den legendariske Saga, Cap.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
