Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
312
KNUT DEN MÆGTIGE
gyndte det at blive Dag. Han fandt det endnu vel tidligt at vække Hæren, men
kaldte paa Thormod Kolbrunarskald, og bad ham fordrive Tiden med at
fremsige et eller andet Digt. Thormod kunde ikke modstaa Lejligheden til atter at
give sin Harme mod Sighvat Luft, og spurgte, hvorfor ikke Sighvat skulde kvæde,
og dermed lønne det guldhjaltede Sverd, som han havde faaet i Julegave. «Du
veed jo», sagde Kongen, «at han er rejst til Rom». «Enhver gjør hvad han bedst
duer til», svarede Thormod; «jeg kvæder og kæmper i Dag, medens Sighvat spiler
sine Fingre i Rom»1. Derpaa satte Thormod sig op og kvad det gamle
Bjarke-maal saa højt at det kunde høres over hele Hæren2. Det var det bedste Kvad,
han kunde vælge, thi de fleste kjendte det, eller det Sagn, hvorom det handlede,
og det passede nøje til den Stilling, hvori Kongen og Hæren nu befandt sig.
Ligesom Hjalte vakte Bjarke og Rolf Krakes øvrige Kæmper til at staa deres
Herre bi i den sidste Heltekamp, saaledes vilde nu Thormod vække Olafs
Kæmper. Det begyndte saaledes:
Dagen er oppe,
alt Hanen galer,
det travle Arbejd
Trællen kalder.
Vaager, o vaager,
Venner kjære,
alle de ypperste
Adils’s Gjester3.
Haar den haardgreipe,
Hrolf skjotande,
ættgode Mænd,
som aldrig fly;
Ej jeg til Viin jer vækker
ej til væne Kvinder,
nej, til Hildes
den haarde Leg.
Da vaagnede Hæren. Thormod fortsatte Kvadet, hvori der handledes om den
ædle Konges Gavmildhed mod sine Mænd, og om disses Pligt at staa ham bi til
det yderste. Der tales endog, merkeligt nok, om Odins Ondskab og Svig, og
Bød var Bjarke forkynder, at om han kunde faa ham fat, skulde han kryste og
ødelægge ham som det værste Utøj4. Da Thormod havde endt Kvadet, følte alle
sig styrkede og oplivede, og takkede ham meget; de sagde at dette i Sandhed
kunde kaldes Huuskarlenes Opmuntring (hüskarla hvöt). Kongen takkede ham
ligeledes, og gav ham en Guldring af en halv Marks Vegt til Løn. Thormod takkede
og sagde: «Vi have en god Konge: men uvist er det nu, hvor længe han lever:
86, lader Olafs Hær ligge under Telte, (man kunde, hvis dette er rigtigt, tænke paa en Fejlskrift eller
Fejllæsning i den historiske Saga af skjöldum i Stedet for tjöldum) og angiver Teltenes Antal til sex
Hundreder (720) hvilket aabenbart er for meget, og synes at maatte være en Skrivfejl.
1 Den legendariske Saga, Cap. 88. Fostbrødra Saga (hvorfra vel Beretningen nærmest er tagen) Cap. 48.
8 Om Bjarkemaal, se ovenfor B. I. S. 238.
3 Dette var et Hædersnavn for Rolfs Kæmper, der havde været med ham ved det farlige Besøg hos
Adils i Upsala, se ovenfor B. I. S. 237.
* Rolf Krakes Saga, Cap. 51, (Fornald. S. Norörl. I. 107, jvfr. 112).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
