Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LENDERMÆNDENES FORHANDLINGER. BONDEHÆRENS OPSTILLING 315
passende for ham at optræde i Spidsen for hans Fiender; han foreslog derimod
Thore Hund, der selv havde en stor Regning at opgjøre med Olaf, og desuden
havde lovet saavel Knut som sine Frænder at hevne Aasbjørn Selsbane. Thore
undskyldte sig igjen med at Thrønderne, der udgjorde Hærens Hovedmasse, vare
for overmodige til at ville lystre en Haalogalændings Befalinger. Han havde,
sagde han, Lyst nok til, personligt at binde an med Olaf, og havde derfor endog
udvalgt de elleve tapreste af sine Huuskarle, for med dem alle, ligesom han selv,
iførte de ugjennemtrængelige Reenskindspeltse, at sætte ind paa ham; men
Overanførselen vilde han ikke paatage sig. Da tog Kalf atter til Orde, og bad de
forsamlede Høvdinger paa det indstændigste at betænke, hvilken Skam det var, om
hele deres Foretagende nu skulde blive til intet og den store Hær forgjeves være
samlet, fordi ingen vilde paatage sig Anførselen. Olafs Hær var vel langt mindre,
men den var stridbar og ham hengiven, og Bondehæren trængte derfor til duelige
og tapre Anførere, der ved deres Tale og Exempel kunde sætte Mod i de mange,
der ellers vilde blive bange om Hjertet. Her kom det fremfor alt an paa Enighed
og Raskhed. Holdt ikke nu alle sammen som een, da var det lige saa godt, strax
at bede Olaf om Naade, og han selv, der havde Brødre i Olafs Hær, vilde da
maaskee være bedre faren, end de øvrige Lendermænd. Men han foreslog derfor,
at han, Haarek og Thore skulde stille sig sammen under Hovedbanneret, og
saaledes alle tre i Fællesskab paatage sig at føre Befalingen. Dette Forslag bifaldtes
strax af de øvrige, som sagde at de ganske vilde føje sig efter Kalfs Bestemmelse.
Han blev altsaa dog den egentlige Overanfører, og det var ham, som paatog sig
at bestemme, i hvilken Svejt enhver skulde staa, og hvorledes Svejterne skulde
ordnes i Fylkinger1. Da Anførerne vare vendte tilbage til Hæren, lod han derfor
sit Merke rejse som Hovedbanner, og stillede under dette sine egne Huuskarle,
saa vel som Haarek og hans Skare. Thore Hund med sin Skare skulde staa foran
Merket, men fik foreløbigt det Hverv, under Fremrykningen at holde sig
bagenfor Hæren, for at drive paa Efternølerne, og hindre de frygtsomme fra at vige
tilbage, naar man nærmede sig Fienden. Der var i Hæren en stor og sterk
Haa-logalænding ved Navn Thorstein Knarrarsmed, saaledes kaldet formedelst sin
Dygtighed i alskens Haandverker, især Skibsbyggeri. Han plejede at fare paa
Kjøb-mandsrejser, men var meget voldsom og en stor Slagsbroder, som ikke tog i
Betænkning at dræbe enhver, med hvem han kom i Uenighed. Kong Olaf havde
i sin Tid til Straf for hans Voldsgjerninger og som Thegngilde for et Drab, han
1 Olaf den helliges Saga, Cap. 205, 206, Snorre, Cap. 231, 232. Kalf nævnes som Overanfører i den
legendariske Saga, Cap. 87. Denne (Cap. 82), og ligeledes Flatøbogen fortæller at den først udseede
Bannerfører i Bondehæren, Lendermanden Kole, blev blind, da han tog ved Merket, saa at han ej kunde
deel-tage i Slaget, og Merket maatte leveres en anden.
21 — Munch: Det norske Folks Historie. IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
