Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314
KNUT DEN MÆGTIGE
og er bogstaveligt sandt, thi i alle de Slag og Fegtninger, der havde fundet Sted
indenlands lige siden Harald Haarfagres Tid, havde kun et forholdsviis ubetydeligt
Antal Stridsmænd paa begge Sider været anvendt1. Den var ellers meget
forskjelligartet, thi ved Siden af en Deel Lendermænd med deres Huustropper, og
mange mægtige Bønder, bestod Hovedmassen af Thorpere (Huusmænd og
In-derster), og Arbejdsmænd, af hvilke endog den største Deel var samlet i
Ver-dalen selv. Men alle vare de meget fiendtligt stemte mod Olaf, og deres
Fiendskap opeggedes endnu mere af en dansk Biskop Sigurd, der af Kong Knut, hos
hvem han længe havde opholdt sig, var bleven medgiven Haakon Jarl som
Hirdbiskop, og efter dennes Bortrejse var bleven tilbage i Throndhjem, hvor han paa
alle Maader søgte at virke for Knut og opflamme Hadet mod Olaf2. Paa et
Huus-thing i Bondehæren opregnede Sigurd alle dennes foregivne Synder, at han lige
fra Ungdommen af havde gjort Røveri og Plyndren til sin Syssel, at han
uretmæssig havde 3at sig fast i Kong Knuts og Olaf Sviakonges Skatlande, at han
havde forjaget Jarlerne Svein og Haakon fra deres fædrene Besiddelser, og raset
endog med sine egne Frænder, idet han havde forjaget dem fra Oplandene,
mishandlet dem og saaledes udryddet alle fyrstelige Mænd i Landet; at han havde
dræbt eller forjaget Lendermændene, faret om i Herederne med Røverhobe,
skj endt og brændt, og at han nu endelig kom med en udenlandsk Hær, bestaaende
af de værste Stimænd. Han sluttede sin Tale med at opmuntre Bønderne til,
djervt at angribe og uden Skaansel nedhugge dette Pak, hvis Lig ikke engang
skulde begraves ved Kirker eller i ehristen Jord. Hans Tale vakte meget Bifald,
og alle lovede at gjøre som han sagde3.
Lendermændene holdt derpaa et Krigsraad for at bestemme, hvorledes Hæren
skulde fylkes, og hvo der skulde føre Overbefalingen. Men med al deres krigerske
Iver, og saa ærefuldt dette Hverv end var, saa røbede de dog en kjendelig Ulyst
til at befatte sig dermed, og den ene søgte at skyde det over paa den anden.
Saaledes ytrede Kalf Arnessøn, at Haarek, som den fornemste af dem — han
nedstammede nemlig fra Harald Haarfagre — som den, der formedelst Grankells
Drab havde haardere Medfart at vente af Kongen, end de øvrige, og som en
meget krigsprøvet og dertil ærgjerrig Mand, var bedst skikket til at være
Overanfører. Men Haarek undskyldte sig med sin Alderdom, og med sit
Frændskabs-forhold til Olaf, hvilket, om Kongen end ringeagtede det, dog gjorde det mindre
1 Olaf den helliges Saga, Cap. 210, Snorre, Cap. 236. Den legendariske Saga vakler meget i sine
Angivelser; i Cap. 89 og 91 nævnes 7000, i Cap. 90 24 Hundreder eller 2880, (se dog derom nedenfor, S. 316
Note 4). Maaskee paa første Sted vij fejlagtigt staar for xij.
2 Om denne Sigurd, se ovenfor S. 133, Note.
3 Olaf den helliges Saga, Cap. 203, 204, Snorre, Cap. 229, 230.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
