Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OLAF OPSTILLER SIN HÆR
317
86. Slaget paa Stiklestad. Olafs Fald.
Olaf og den Deel af Hæren, der ledsagede ham, kom ikke længere end
henimod Stiklestad, førend de i det Fjerne saa Bøndernes Skarer nærme sig fra
forskjellige Kanter, saa at der ligesom mylrede Folk frem fra enhver Sti. En
Fortrop paa 30 Mand, der havde været ude at spejde længer oppe i Dalen, kom endog
uforvarende saa tæt ind paa den kongelige Hær, at man gjensidigt kunde kjende
hinanden. Kongen gj enkj endte derfor strax dens Anfører, Lendermanden Rut af
Viggen, en Søn af den før omtalte Lodin1, og bød strax sine Gjester at angribe
og fælde ham. Han sagde ogsaa spøgende til de islandske Skalde: «Efter hvad
jeg har hørt, pleje Huusbønderne paa Island at give sine Huuskarle en
Slagte-saud om Høsten: nu vil jeg give eder en Rut (Veder) at slagte». Og de lode sig
ikke sige dette to Gange, men ilede strax efter Gj esterne mod Rut, der blev dræbt
med hele sin Trop2. Da Dag endnu ikke var kommen med sin Afdeling, men hvert
Øjeblik ventedes, og da Højden ved Stiklestad var en fordeelagtigere Stilling at
indtage med Hæren, end de lavere Strækninger længer nede, lod Kongen gjøre
Holdt her, bød sine Mænd at stige af Hestene, og ordne sig i Fylking paa den
forhen aftalte Maade, hvorved han dog, siden Dag endnu ikke var kommen,
gjorde den Forandring, at Oplændingerne indtil videre opstilledes paa højre Fløj,
hvilken ellers Dag skulde have indtaget. Han havde allerede tidligere belavet
sine Folk paa at deres Fylking maatte blive lang og tynd, for at den nogenledes
kunde udvikle en Front, der svarer til Bøndernes, og derved sikres mod at
om-gaaes. Men end tyndere blev den nu, da Dags Trop, der udgjorde ikke mindre
end 1440 Mand, ej var tilstede3. Olaf vilde ikke at hans Halvbroder Harald skulde
1 Se ovenfor S. 64. Lodin kaldes og Lodin Viggjaskalle, se Magnus Barfods Saga, Cap. 4, Snorre,
Cap. 5, hvor der dog urigtigt staar at han var Fader til Sigurd Ullstreng, der levede paa Magnus Barfods
Tid, c. 1100. Den legendariske Saga, Cap. 85, fortæller derimod rigtigere, at Sigurd var en Søn af Rut.
2 Olaf den helliges Saga, Cap. 195, Snorre, Cap. 221. Den legendariske Saga, Cap. 85 anfører denne
Beretning ved Slutningen af den første Fremstilling af Olafs Tog (Cap. 80—85), og lader her Rut blive
dræbt med 120 Mand, ligesom den og lader Kongen særskilt henvende sig til Gissur svarte med hiint
Udsagn. Ogsaa tales der urigtigt om at Kongen og hans Mænd saa Ruts Skib. Siden (Cap. 86—89), fortælles
Toget paany, men med andre Enkeltheder, og derfor nævnes Rut her atter (Cap. 89), som en af Anførerne.
Endelig, i Cap. 90, nævnes atter Gissur svarte og Udsagnet om den Skik at dræbe en Slagtesaud. Det
sættes her i Forbindelse med Fortællingen om, hvorledes Gissur i Slaget selv dræbte to Mænd, hvilket
sidste i sig selv vistnok er rigtigt, da ogsaa den historiske Saga omtaler det og dertil anfører et Vers af
Gissurs Fosterfader Hovgarda-Rev, hvori det berøres. Man maa derfor antage, at Gissurs Navn egentlig
hører hjemme paa det sidste Sted, og at den legendariske Saga uretteligt har nævnt ham særskilt paa det
første. Thi at han for øvrigt, tilligemed de øvrige Islændinger, deeltog i Ruts Drab, synes utvivlsomt.
Flatøbogen (Fornm. S. V. 203) taler ogsaa vidtløftigere om at Gissur dræbte to Mænd i Slaget, men nævner
intet om Slagtesauden, kim om den Skik paa Island at foresætte Arbejdsmænd et vist Verk. Og dette
tør maaskee være den rette Form af Sagnet.
Til den lange Udstrækning af Kongens Front sigtes der vel, naar den legendariske Saga Cap. 90
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
