- Project Runeberg -  Det norske folks historie / IV /
318

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

318

KNUT DEN MÆGTIGE

være med i Slaget, da han endnu kun var saa godt som et Barn, men Harald
paastod at ville være med, og sagde at om han end ikke havde Kræfter til at
holde Sverdet, kunde han lade det binde fast til sin Arm, thi ingen, meente han,
havde oprigtigere Vilje end han til at give Bønderne deres Bekomst. Og Kongen
maatte tilsidst føje ham1. Da nu Haralds Flok udgjorde 720 Mand, og den i
Sverige samlede, der skulde danne venstre Fløj, omtrent 960, kan den Skare, Olaf
ordnede om sig, saaledes kun have beløbet sig til 480, eller henimod 500, af hvilke
det halve Antal bestod af de Nordmænd, der allerede havde fulgt ham fra
Rusland, den anden Halvdeel af dem, der havde sluttet sig til ham i Thrøndelagen.
Han skal have opstillet dem saaledes at Finn stod paa hans venstre Side med
240, og Ragnvald Brusessøn paa hans højre med 1202; selv har han altsaa
beholdt noget over et Hundrede (120) om sig, eller rettere foran sit Merke,
hvoriblandt Skaldene, og derforuden Gauta-Thore og Af r af aste med deres Skare. Til
dem sluttede sig kort før Slaget ogsaa en tredie, nemlig Arnljot Gelline, der havde
frelst Thor odd Snorressøn i Jemteland, og sendt Kongen sin Hilsen med ham.
Just som Kongen var kommen til Stiklestad, og flere Mænd der fra Egnen
indfandt sig hos ham, kom ogsaa Arnljot, og vakte den største Opsigt ved sin Højde,
da ingen naaede ham længere end til Axlen, ved sin Skjønhed, sit fagre Haar,
og sine ypperlige Vaaben, thi han havde en prægtig Hjelm, Ringbrynje, et rødt
Skjold, et stadseligt Sverd ved Siden og et stort, guldbeslaget, og forsvarligt
tykt Spyd i Haanden. Han traadte frem for Kongen og spurgte om han vilde
modtage hans Tjeneste. Kongen vilde først vide hans Navn og Herkomst. Arnljot
underrettede ham herom, sagde at han havde sin Slægt i Jemteland og
Helsingeland, og navngav sig som den, der havde hjulpet hans Skatkrævere i Jemte-

fortæller, at ligesom Bønderne havde 24 Merker, men 120 Mand under hvert, havde Kongen ogsaa 24,
men kun med 40 under hvert.

1 Olaf den helliges Saga, Cap. 195, Snorre, Cap. 221. Her tilføjes og et Vers, som Harald efter Folks
Sigende skulde have kvædet, omtrent af følgende Indhold: «Jeg skal nok vise at jeg tør forsvare den
Arm (Fløj) hvori jeg staar, vi skulle farve Skjoldene røde; den unge, kæmpekjære Kriger skal ej vige
tilbage for Spydene, hvor Huggene falde og Mændene kæmpe». Men i den legendariske Saga, Cap. 90, lægges
dette Vers i Munden paa Thormod, hvorved ogsaa Sagaen baade her, og senere i Cap. 91, kommer til at
lade Kongen stille Thormod og de øvrige (islandske) Kæmper paa den anden Fløj, medens den derimod
lader ham stille Harald hos Bjørn Stallare, altsaa i sin egen Nærhed. Dette er aabenbart urigtigt, deels
fordi Thormod, som allerede 35 Aar gammel, ikke med noget særegent Eftertryk kunde kalde sig den
«unge» Kriger, deels fordi baade den historiske Saga og Fostbrødra Saga fornemmelig udhæve, at Thormod
og de øvrige Skalde dannede en Skjoldborg om Kongen, ligesom og den legendariske Saga selv senere lader
Thormod «lege løst» d. e. fegte paa sin egen Haand i Striden, og nævner Gissur, Thormods Kammerat,
som en af Kongens Sidemænd. Altsaa maa man antage at Forvexlingen af Thormod og Harald med Hensyn
til Verset ogsaa har bevirket deres Forvexling med Hensyn til Stillingen, og at den historiske Saga har Ret.

1 Dette fortælles kun i den legendariske Saga, Cap. 91, og saa forvirret, at man ej ret kan see, om
Meningen er, at Ragnvald og Finn stode i hver sin Fløj, eller om de kim stode paa hver sin Side af Kongen.
Men at dette dog er Meningen, sluttes af hvad der ellers vidner om Finns umiddelbare Nærhed ved Kongen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:43:05 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/4/0326.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free