Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328
KNUT DEN MÆGTIGE
klædte det af, vaskede det, svøbte det i Liin-Duge, og tilhyllede det med
Vedstykker. Da der imidlertid samlede sig mange Folk paa Gaarden, især
Fattigfolk, som havde holdt sig i Nærheden af Hæren for at tigge, maaskee og for at
plyndre, og nu søgte sig Natteleje rundt omkring, hvor der var Huusly at faa,
bleve Thorgils og Grim bange for, at Liget skulde blive opdaget, især da En
virkelig skal have været inde i Skyt jen, og alene forladt den, fordi der, som han
sagde, var saa vaadt derinde1. De snege sig derfor ud paa Natten hemmeligt
ind i Skyt jen, toge Liget ud og skjulte det ude i Hagen. Men fremdeles ængstede
de sig for, at den faldne Konges Fiender skulde faa fat paa Liget og mishandle
det, thi de havde hørt Bønderne tale om, at hvis de fandt Liget, da skulde de
enten brænde det eller sænke det ned i Søen. Det var dem derfor heel
magtpaaliggende, at faa skjult det paa et Sted, hvor det kunde ligge mere sikkert. Til
den Ende sloge de en Kiste sammen saa sterkt og omhyggeligt som muligt, og
lagde Liget deri; de gjorde ligeledes en anden, fyldte den med Halm og Steen,
saa at den fik den tilbørlige Tyngde, og tillukkede den godt. Da alle Levninger
af Bondehæren vare borte fra Stiklestad, gjorde de et Rofartøj istand, bragte,
ledsagede af 7 eller 8 paalidelige Frænder eller Venner, Kisten, hvori Liget var,
hemmeligt ombord, og satte den under Tiljerne, men stillede den anden Kiste
ovenpaa, saa at alle kunde see den. Derpaa roede de med begge Kister ud efter
Fjorden til Nidaros, hvor de kom i Mørkningen og lagde til nede ved Kongs-
1 Dette sætter den historiske Saga i Forbindelse med det første i Legendarierne optagne Jertegn,
der skulde være foregaaet ved Olafs Lig. Blandt hine Fattigfolk, som sværmede om paa Gaarden og søgte
Huusly, var og, heder det, en blind Mand, der lod sig lede af sin Dreng; de gik rundt om, indtil de fandt
hiin Skytje, hvor den blinde Mand krøb ind, eftersom Døren var saa lav, at man ej kunde gaa oprejst.
I det han famlede med Hænderne paa Gulvet, kjendte han noget vaadt; da Hatten i det samme gled ned
foran hans Ansigt, rettede han den op, men kom derved til at røre ved sine Øjne. Strax fik han en
saadan Kløe i Øjnene, at han gned dem med sine vaade Fingre. Han krøb baglængs ud igjen, og sagde
at han ej kunde ligge der, fordi alt var vaadt. Men da han var kommen ud, kunde han allerede i
Nattemørket skimte enkelte Gjenstande; han gik ind paa Gaarden og i Stuen, hvor han nok saa godt kunde
see, og fortalte, saa alle hørte det, at han havde faaet sit Syn igjen efter at have været inde i hiin Skytje,
saaledes som oven berettet. De andre undredes da over, hvad der kunde have været i Skyt jen, og
Thorgils og Grim bleve ængstelige derved o. s. v. Olaf den heil. Saga, Cap. 220, Snorre, Cap. 250. Den
legendariske Saga fortæller Jertegnet ikke mindre end 3 Gange, 2 Gange ganske korteligt, i Cap. 100, hvor
der staar at en blind Mand fik sit Syn ved at vaske sine Øjne i det blodige Vand, hvori Olafs Lig var
toet; derpaa i Cap. 103: at Olafs Lig efter hans Død blev flyttet til et Huus, hvor hans egne Hirdmænd
vaskede det; at en blind Tigger snublede udenfor Døren, hvor Vandet var slaaet ud, kom til et gribe
med Haanden i det vaade, strøg sine Øjne dermed, og fik sit Syn igjen. Det fortælles eens hermed i
Ho-milie-Haandskriftet (Cod. Arn. 619) S. 111; i Legenderne, meddeelte af Langebek, Ser. rer. Dan. II. S. 534,
543; omtrent paa samme Maade i det oldsvenske Legendarium S. 864, og i det lübeckske Pasionale hos
Langebek 1. c. S. 538; det berøres endelig i Einar Skulessøns, 1152 forfattede Digt Geisli, V. 23.
Afvigelserne vise, at den legendariske Form og derfor vel og det usandsynlige af Indholdet tilhører en sildigere
Tid, da Olafs Helligdom var anerkjendt eller skulde anerkjendes. Det sandsynlige, og derfor vel ogsaa
virkelige i Begivenheden er vistnok kun, hvad der ovenfor i Texten er anført.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
