Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
THORGILS REDDER OG GJEMMER OLAFS LIG
327
at Dag Ringssøn og mange andre Flokke af Olafs Hær allerede vare dragne forbi,
og havde taget til Fjelds; ved hvilken Efterretning han sagde, at han ej vilde
fare fra Fjeld til Fjeld efter dem, og vendte om, uden at have faaet dræbt mange
af dem1. Da han den følgende Dag kom tilbage, fremdeles ledsaget af mange
Folk, begav han sig strax hen paa Valpladsen, for at see efter Kongens Lig, men
det var ingensteds at finde. Paa Valpladsen var der endnu en heel Deel Bønder,
beskjeftigede deels med at opsøge og bortbære deres dræbte Frænders og Venners
Lig, deels med at hjelpe de saarede, som de ønskede at helbrede. Thore spurgte
dem, om de vidste, hvor der var blevet af Olafs Lig, men ingen kunde sige ham
nogen Besked derom. Han henvendte sig derpaa til Thorgils, Bonden paa
Stiklestad, om han maaskee kunde give ham nogen Underretning. Men Thorgils svarede:
«jeg var ikke med i Slaget, og veed derfor kun lidet om hvad der er foregaaet;
der siges mangt og meget, og blandt andet heder det, at man skal have seet Olaf
tilligemed en Skare Folk oppe ved Stav; er han falden, da have vel nogle af eders
Hær skjult hans Lig i Holt eller Steenrøs». Skjønt Thore troede at være vis i sin
Sag, at Kongen var falden, var der dog mange andre, som fandt det rimeligt,
at han kunde være undkommen, og at man snart kunde vente et nyt Angreb
af ham, saa at det næsten lader til, at Thore selv tilsidst ikke ret vidste, hvad
han skulde tro: en Bestyrkelse mere paa, at han ikke, som han siden sagde, strax
efter Slagets Ophør havde været henne hos Liget. Han lod i alle Fald nu alle
Undersøgelser fare, begav sig til sine Skibe, og sejlede ud efter Fjorden. Da
adspredte ogsaa de tilbageblevne Bønder sig2.
Om Thorgils virkelig havde hørt et saadant Rygte, som det nys nævnte, eller
om han kun udspredte det, for at forebygge alle Eftersøgelser om Olafs Lig, er
uvist. Det sidste er dog ikke usandsynligt, thi det var just ham, der, i Følge
det Løfte, han før Slaget havde givet Kongen, nu havde borttaget og skjult det.
Om Aftenen efter Slaget, da Thore Hund var borte og det allerede var mørkt,
passede han sit Snit, gik med sin Søn Grim den gode hen paa Valpladsen, opsøgte
og fandt Liget, og bar det med Grims Hjelp hen til en øde og afsidesliggende
Skytje3 paa den modsatte Side af Gaarden, hvor de siden bragte Lys og Vand,
1 Olaf den helliges Saga, Cap. 215, Snorre, Cap. 244. Den legendariske Saga, Cap. 49.
2 Olaf den helliges Saga, Cap. 221, Snorre, Cap. 251. Det heder her at Thore Hund kom tilbage
Thorsdagen; der forudsættes naturligviis at den foregaaende Dag, Slagdagen, var Onsdag.
3 I Olafssaga staar hüskytja, hvilket Ord nærmest synes at være en Sammensætning af hus og kytja,
det sidste dannet af kot. Men da der siden udtrykkeligt siges, at Indgangen var saa lav, at man næsten
maatte krybe ind, passer dette nærmest med Indretningen af en saakaldet Skytje (paa somme Steder
ogsaa udtalt Skykje) eller Udbygning til en Lade, saa at man altsaa kunde formode at den med dette
Ord mindre bekjendte Sagaskriver har forandret skytja (af skot) til hüskytja, eller at dette Ord egentlig
skulde skrives hüsskytja.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
