Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334
KNUT DEN MÆGTIGE
der er en meget gammel Bygning, saa gammel, at det maaskee endog er den
selvsamme som den, Sagaen omtaler, og ikke en nyere, opført i dens Sted. Man
erfarer i det mindste heraf, at Sagnet i det 12te Aarhundrede antog Stiklestad Kirke
opført paa det Sted, Olaf faldt. At baade Thorgils og hans Søn Grim den gode,
der efter ham boede paa Stiklestad, nøje vidste, hvor de havde hentet hans Lig,
og at Traditionen derom længe vedligeholdt sig paa Gaarden, kan ej betvivles.
Vi erfare ligeledes, at Kong Magnus nogle Aar senere lod Kalf Arnessøn betegne
ham Stedet1. Dette maa saaledes have været almindelig bekjendt. Og en 70-aarig
Mand, der i Midten af det 12te Aarhundrede betegnede det for Sagafortælleren,
kunde godt, i sit 15de Aar, omkring 1095, have ladet sig det betegne af en
80-aarig Verdøling, der som 15-aarig Dreng var Vidne til Slaget. Hvis Stiklestad
Kirke var ældre end 1030, eller en af dem, Olaf selv lod opføre, vilde Sagaens
Angivelse have været urigtig. Men det er bekjendt, at Verdalens egentlige
Fylkes-kirke, og altsaa rimeligviis den, Olaf selv lod opføre, stod paa den nærliggende
Kongsgaard Haug vestenfor Stiklestad2. Hvad der gav Anledning til at opføre
Kirken paa Stiklestad, der ej laa længer borte, der ej var Kongsgaard, og først
senere erhvervedes for Erkestolen, kan alene være den Interesse, Stedet havde
som det, hvor Olaf led Martyrdøden. Det faldt da næsten af sig selv, at Kirkens
Alter oprejstes nøjagtigt der, hvor han var falden.
87. Sven Alfivesøns Kongedømme i Norge. Olafs Helligdom anerkjendes.
Da Einar Thambarskelve strax efter Haakon Jarls Død mindede Kong Knut
om det Løfte, han havde givet ham om Jarle værdigheden, svarede Kongen, som
vi have seet, at han nu havde besluttet at give sin Søn Sven Kongedømmet i
Norge, og allerede sendt Bud til ham desangaaende3. Saaledes forholdt det sig
ogsaa. Det havde, som man tydeligt kan see, aldrig været Knuts Hensigt at
opfylde de Løfter, han havde givet Høvdingerne i Norge. Han vilde kun bruge
dem som Redskaber til at befæste sin egen Magt og Danevældet. Naar han
troede at have opnaaet dette Maal, og ej længer at trænge til deres Tjeneste,
vilde han lade Norge bestyre som et Lydrige under Danmark, et Forhold, der,
hvor svag end de norske Høvdingers Patriotisme og Nationalstolthed var, dog
ikke kunde andet end saare deres Følelser, eftersom der var stor Forskjel paa
at lyde Danekongen personligt, og at see hele Riget formeligt underkastet
Danmark som Provins. Endog Haakon Jarl maa, trods sin Afhængighed af Knut,
1 Olaf den helliges Saga, Cap. 242, Magnus den godes Saga, Cap. 21, Snorre, Cap. 15.
2 Se Munthes Anmerkninger til Aalls Oversættelse af Snorre I. 260. 3 Se ovenfor S. 297.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
