Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORGE LYDRIGE UNDER DANEVÆLDET
335
have været for meget Nordmand og haft for mange Interesser fælles med Landets
Høvdinger, til at han skulde kunne have afgivet noget bekvemt Redskab for
Knut til Fremskyndelsen af den Tingenes Orden, han tilsigtede; og alene denne
Omstændighed er tilstrækkelig til at forklare, hvorfor Knut, som enkelte
fortælle, kaldte Haakon tilbage fra Norge. Han kunde ikke længer bruge ham som
Redskab, og derfor var han ham i Vejen. Han vilde have et virkeligt dansk
Herredømme i Norge, og derfor overdrog han Statholderskabet til sin Søn Sven, der
fik Kongetitel, eller, da Sven endnu kun var en Dreng, egentlig til en Regjering,
bestaaende af Svens Moder, den kloge og herskesyge Ælfgifu, Biskop Sigurd,
og flere andre danske Herrer. Ælfgifu, eller, som vore Forfædre udtalte Navnet,
Alfiva, var en Datter af Ealdormanden Ælfhelm i Northampton1; hun havde længe
været Knuts Frille, og der er endog et Sagn om, at Kong Olaf først skal have
elsket hende, men at Knut lokkede hende fra ham, og at dette bidrog meget til
at stifte Fiendskab mellem dem. Med Alfiva havde Knut Sønnerne Sven og
Harald; men der gaves enkelte, som paastode, at de begge vare understukne,
nemlig saaledes, at Alfiva, da hun merkede at hun ingen Børn kunde faa, lod
sig hemmeligt bringe Sven, der var en Prests, og Harald, der var en Skomagers,
Søn, og indbildte Knut, at hun havde født dem til Verden. Hvor vidt der var
noget sandt heri eller ej, derom vidste man allerede i hine Tider ikke ret Besked2;
men saa meget seer man dog heraf, at Alfiva ogsaa af sine Landsmænd i England
ansaaes for at være intrigant, herskesyg og samvittighedsløs, siden man tiltroede
hende alene for at vedligeholde sin Indflydelse at kunne tillade sig et saa grovt
Bedrageri. Siden overdrog Knut, sandsynligviis da han efter Toget til Norge
forlod Danmark om Vaaren 1029, Sven Herredømmet over Jomsborg, dog, som
man maa formode, under Formynderskab af sin Moder og under Overopsigt af
den før omtalte Jarl Harald Thorkellssøn, der tillige, som den egentlige
Statholder i Danmark, var Formynder for Hardeknut, og saaledes ganske traadte i
Ulf Jarls Sted3. Da Sven fik Knuts Befaling, at han skulde drage til Norge, for
1 Hos Florents af Worcester, der omtaler hendes Herkomst (Monum. hist. Br. I. 597), kaldes him
filia Alfhelmi ducis et nobilis matronæ Wulfrunæ. Han kalder hende tillige Northamtunensis og
Ham-tunensis. Olaf den helliges Saga, Cap. 223, Snorre, Cap. 253, saa vel som Knytlinga Saga, Cap. 17 kalde
hendes Fader Alfrun Jarl, hvilket synes at være en Sammenstøbning af Faderens og Moderens Navne.
2 Saaledes Florents, 1. c., hvor Beretningen anføres, dog med det Tillæg, at han lader dens
Troværdighed staa derhen. Men allerede den ældste med Knut næsten samtidige, Kodex af Chron. Sax. siger
ved 1085 om Harald, at han «sagde, han var en Søn af Knut og den anden Ælfgifu (Dronning Emma
kaldtes Ugeledes Ælfgifu), men at det ej var sandt». Den taler ikke om Sven, men naar Rygtet først var
der om Harald, maa det ogsaa have existeret om den anden Broder. Det fortælles ogsaa baade om Harald
og Sven af Radulf de Diceto, hos Twysden S. 470. Knytlinga Saga, Cap. 17 og Jomsv. Saga, Cap. 52,
gjøre Harald til en Søn af Knuts Hustru Emma.
3 Se ovenfor S. 292. Olaf den helliges Saga, Cap. 223, Snorre Cap. 253. At Harald Jarl virkelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
