Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EINARS OG GRIMKELLS RAADSLAGNINGER
343
et bestemt kraftigt Skridt, for at afkaste Aaget. Hvad Fromhed og en øm
Samvittighed havde begyndt, fuldendte saaledes i denne Henseende Høvdingerne,
idet de grebe hiin Helgentro, og understøttede den paa det ivrigste. Vi ville
hermed ikke sige, at ikke ogsaa disse eller i det mindste nogle af dem troede paa
Olafs Hellighed. Men om de end troede derpaa, er det dog ikke derfor sagt, at
de havde gjort saa meget Væsen deraf, som de virkelig gjorde, hvis ikke politiske
Hensigter havde bestemt dem. Fra det danske Parti, ja endog fra Biskoppen
selv, fremsattes ogsaa de ivrigste og meest haardnakkede Benegtelser derimod:
Beviis nok paa, hvor farlig de danske Regjeringsherrer ansaa den, og hvor vigtig
en Rolle Politiken spillede i denne Sag. Den blandt de norske Høvdinger, der
først optraadte som en aabenbar Bekjender af Olafs Helligdom, var Einar
Thambar-skelve1. Han var, som vi ovenfor nævnte, kommen hjem til sine Gaarde efter at
Krigen var endt, og gjorde sig nu ikke lidet til af, at han ej havde været blandt
Kong Olafs Modstandere. Knut havde givet ham saa store Forleninger, at de
næsten kunde siges at passe for en Jarl; men Einar nøjedes ej med Jarle-Magten,
han vilde ogsaa have Jarle-Navnet, som Knut havde lovet ham, og da han ikke
fik det, betragtede han sig som skuffet og slet behandlet. Fra nu af lader det
til, at han ivrigt har bearbejdet Opinionen til bedste for Olafs Minde og til Skade
for de danske Magthavere. Om Sommeren efter, siges der, blev der megen Tale
om Kong Olafs Helligdom, og nu lød Meningen langt anderledes om ham. Mange
af dem, der havde været hans afsagte Fiender, og ikke i nogen Henseende havde
villet anerkjende hans Fortjenester, sandede nu at han var hellig. De, der især
havde opegget Gemytterne til Had mod Kongen, bleve nu lagte for Had og ilde
omtalte. Som en af dem betegnedes især den danske Biskop Sigurd, der blev saa
forhadt, at han ikke længer vovede at opholde sig i Norge, men drog til Kong
Knut i England. Det havde været et Held for Biskop Sigurd eller de danske
Herrer, om de havde kunnet sætte nogen anden Helgen op mod Olaf, eller havde
kunnet stifte nogen større gejstlig Institution til Støtte for deres
Samvittigheds-Herredømme. Et Forsøg herpaa skal Kong Knut virkelig have gjort, idet han,
som det af en troværdig Forfatter berettes, paa Nidarholmen udenfor Nidaros
grundede et Benediktiner-Kloster, i hvilket han, hvis det kom ret til Magt, vilde
kunne have en ypperlig Planteskole for en dansksindet Gejstlighed. Men denne
Stiftelse, for hvilken vel Biskop Sigurd var udseet til Forstander, kom, som man
seer, ikke til nogen Fremgang, da den egentlige Oprettelse af Nidarholms eller
Munkholmens Kloster først henimod 70 Aar senere fandt Sted ved Sigurd
UU-streng, en Sønnesøn af den strax før Stiklestadslaget faldne Bondehøvding Rut
i Olaf den heil. Saga, Cap. 225. Snorre, Cap. 255.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
