Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342
KNUT DEN MÆGTIGE
Hensyn til Undertrykkelse, og formedelst Uaar, da Folket levede mere af
Kreatur-føde end menneskelig Spise»1. Der anføres endog et Vers herom, der tillægges
Sighvat Skald, og noksom udtrykker Misfornøjelsen:
Alfivas Old vil sikkert
Ynglingen mindes længe,
da vi Oxe-Mad aade,
ja selv Skav, som Bukke.
Andet man saa, da den ædle
Olaf styrede Landet;
rose sig da kunde hver af
Hjelm og Lade kornfyldt2.
Imidlertid erkjendtes det, at den unge Sven selv hverken var slem, grusom
eller pengegridsk; han beskrives som en ret smuk Dreng, og synes forresten at
have været en ubetydelig Personlighed. Det indrømmes ogsaa, at der for enhver
Mands Liv var god Fred; det var kun Ejendomsretten, hvori der skede Indgreb
ved Bøder og Paalæg. At der ej forefaldt Ran eller Manddrab, tilskrev man,
som der siges, Knuts Magt; men derimod troede man ikke at skylde Alfiva det3.
Den nye danske Regjering i Norge, hvis Opgave det var at gjøre Riget
fuldstændigt til en Provinds af Danevældet og befæste en fuldkommen
Feudalforfatning, var saaledes i højeste Maade upopulær. Det faldt da af sig selv, at man
nu end mere erkjendte, hvad man havde haft i Olaf, og at Angeren over at man
havde gjort Oprør mod ham blev almindelig. De Dyder og Fortjenester, man
ej havde kunnet see hos Olaf, da han levede, dem skattede man efter hans Død.
Jo større hans Fortjenester vare, jo haardere man følte sig straffet for Oprøret
imod ham, desto mere uforskyldt maatte hans Død forekomme alle og enhver,
og desto mere maatte han staa for dem som Troes-Martyr og Helgen. Derfor er
det ej at undres over, at der allerede i Løbet af Vintren blev Tale om, at Olaf
var en hellig Mand, og om de mange Jertegn, hvorved dette lagdes for Dagen.
Man begyndte at gjøre Løfter til ham og paakalde ham i Sygdomstilfælde, eller
for at faa Lykke paa forestaaende Rejser, o. a. d.; og mange troede ogsaa virkelig
at spore gode Følger af disse Løfter4.
Det maatte være øjensynligt for enhver statsklog Mand, at Troen paa Olafs
Hellighed, behørigt næret og understøttet, var det virksomste Middel til at give
Oppositionen mod Knytlingevældet Eenhed og Styrke, og bringe den til at vove
1 Ågrip, Cap. 26. Den legend. Olafssaga, Cap. 101. Det maa ellers, hvad denne sidste angaar,
bemerkes, at den synes urigtigt at lade Sven Knutsson tiltræde Regjeringen allerede i Mellemtiden mellem
Olafs Rejse fra Norge og hans Tilbagekomst, og allerede her ved denne Anledning anfører hans Love. Dog
er det muligt, at denne Anachronisme ikke egentlig har været tilsigtet, men at den kun er en Følge af den
Forvirring i Chronologien, hvoraf denne Saga overhoved lider.
2 Ågrip 1. c. Den legend. Saga, Cap. 101. Flatøbogen i Fornm. S. V. 250. 3 Fagrskinna, Cap. 111.
4 Olaf den heil. Saga, Cap. 224. Snorre, Cap. 255.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
