Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
350
KNUT DEN MÆGTIGE
irrede Gemytterne, var de Danskes Forrettigheder i Landet og deres Overmod1.
Naar der nu rundt om i Landet klagedes herover, endte man sædvanligviis med
at give Thrønderne Skylden, fordi det især var dem, som havde gjort Opstand
mod Olaf og voldt hans Død, hvoraf igjen den nærværende Trældom og Skjendsel
var en Følge. Det hed overalt, at Thrønderne derfor ogsaa nu vare forpligtede
til at finde paa Raad til at kaste Aaget af Nakken, saa meget mere som de udgjorde
den fornemste og mægtigste Deel af Norges Folk. Det var maaskee første Gang,
at hele Norges Befolkning betragtede sig som en politisk Enhed. Dette skyldtes
ligefrem Olafs Lovgivningsforanstaltninger og Martyrdød. Da Thrønderne merkede,
at den øvrige Deel af Folket betragtede dem som Ophavsmænd til den nærværende
Fornedrelsestilstand, erkjendte de ogsaa Sandheden af denne Beskyldning, saa
meget mere som de selv havde Plagen fra første Haand, og deres Høvdinger mere
end de øvrige følte sig skuffede. Endog den kloge Kalf Arnessøn maatte til sin
Ærgrelse erkjende at han var overlistet, da han lige saa lidet som Einar, fik den
lovede Jarle værdighed. Dette frembragte for det første en venskabelig
Tilnærmelse mellem Kalf og hans Brødre, der efter deres Helbredelse vare dragne hver
til sit, og efter at have taget sig Grid, som det heder, af Sven, sad i Stilhed paa
deres Gaarde. Der gik Budsendinger mellem dem og Kalf, og de bleve atter gode
Venner, som det sømmede sig Brødre. Men den virksomste af Knytlingernes
Fiender, og den, som planmæssigt søgte at forberede en Opstand mod dem, var
fremdeles Einar Thambarskelve. Han havde begyndt Verket ved at skaffe Olafs
Hellighed Anerkjendelse. Han fortsatte det ved at bringe Møder og
Raadslag-ninger istand mellem Thrøndetagens Høvdinger2.
Disse Raadslagninger vare i fuld Gang, og Gjæringen var allerede stor, da
der om Vaaren 1033, den tredie, Sven tilbragte i Landet, kom Efterretninger
fra England om, at der paa den Kant, sandsynligviis enten i Bretland eller
Irland, var fremstaaet en Mand, ved Navn Tryggve, der udgav sig for en Søn af
Olaf Tryggvessøn og Gyda3, og som udrustede en Krigerflok, hvormed han agtede
at drage til Norge for at gjøre Fordring paa sit Fædrenerige. Hvor vidt hans
Foregivende medførte Sandhed, er vanskeligt at sige. Ganske usandsynligt er
det ikke, skjønt det i saa Fald er vanskeligt at forstaa, hvorfor Olaf Tryggvessøn
ej skulde have taget ham med sig til Norge, eller efter sin Thronbestigelse have
ladet ham hente, for at kunne opdrage ham hos sig. Hans Uvenner paastode
derimod, at han slet ikke var Olafs Søn, men kun Søn af en Prest, ligesom onde
1 Danske Mænd havde da megen Overgang i Norge, heder det i den historiske Saga. Om Uaaret, se
ovenfor S. 342.
8 Olaf den helliges Saga, Cap. 226, 231, Snorre, Cap. 226, 261. 3 Se ovenfor B. IIT. S. 221.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
