Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TRYGGVE OLAFSSØNS UHELDIGE KAMP
351
Tunger fortalte om Sven selv. Da denne hørte, at et Angreb af Tryggve var i
Vente, udbød han strax Leding nordfra Landet, og sendte Bud til Lendermændene
at de skulde gjøre ham Følge. De fleste Lender mænd, siges der, bleve ogsaa med
ham fra Throndhjem, men Einar blev siddende roligt hjemme, og vægrede sig
ved at drage med. Kalf Arnessøn bemandede en Tyvesesse med sine Huuskarle,
og sejlede ud ad Throndhjemsfjorden, førend Sven endnu var færdig, uden at
oppebie ham; han begav sig lige til Giske, til sin Broder Thorberg; her indfandt
ogsaa de andre Brødre sig, og de raadsloge nu alle med hinanden indbyrdes.
Derpaa vendte Kalf tilbage igjen. Da han kom til Frekøsund, eller efter en anden
Beretning til Sveggesund1 ved Averøen, mødte han Kong Sven med sin Flaade,
paa Vejen sydefter. Kongens Mænd raabte over til ham at han skulde lægge til,
for at følge Kongen og hjelpe at forsvare hans Land. Kalf svarede: «jeg har gjort
nok, om ikke for meget af at stride mod vore egne Landsmænd for at skaffe
Knytlingerne Magten»; og fortsatte derpaa sin Vej nordefter indtil han kom hjem
til Egg. Heller ikke deeltog nogen af de øvrige Arnessønner i Toget. Sven sejlede
sydefter, langs Kysten. Da man endnu ikke hørte noget fra Tryggve, gjettede
flere paa, at han havde taget Vejen lige til Viken, hvor hans foregivne Forfædre
havde haft hjemme, og hvor han altsaa maatte kunne vente sig størst Tilløb og
Understøttelse. I den Hensigt at opsøge ham der, sejlede Sven saaledes Rogaland
forbi og lige til Agder. Men imidlertid kom Tryggve vestenfra til Kysten af
Hørdaland, og da han hørte at Sven var søndenfor, sejlede han efter ham. Sven fik
ogsaa paa sin Side Nys om Trygg ves Ankomst, og vendte strax om, for at drage
ham i Møde. De mødtes en Søndag i Soknesund mellem Soknø og Bruø strax
nordenfor Tungenes, og ikke langt søndenfor det Sted, hvor Erling Skjalgssøn
var falden2. Der tales ikke om at Erling Skjalgssøns Sønner gjorde fælles Sag
med Tryggve, uagtet han her var kommen i deres umiddelbare Nærhed: et
temmelig umiskjendeligt Tegn paa, at de ikke have erkjendt ham for deres
Syskende-barn. Men hvad enten Tryggve var en Bedrager eller ej, var han en tapper, dygtig
og vaabenfærdig Kriger, hvilket han noksom lagde for Dagen i det heftige Slag,
der nu stod mellem ham og Sven. Ligesom Olaf Tryggvessøn i Svoldrslaget,
saaledes skød ogsaa han to Gaflaker ad Gangen, en med hver Haand, i det han
stundom sagde: «saaledes lærte min Fader mig at holde Messe». Ved disse Ord
sigtede han til det Rygte, at han skulde være en Prestesøn; maaskee han ogsaa
derved vilde give Sven en Snert. Slaget endtes dog med at Tryggve faldt med
mange af sine Mænd, og at de øvrige deels flygtede, deels underkastede sig3.
1 Frekøsund nævnes hos Snorre, Sveggesund i Olaf den helliges Saga. 2 Se ovenfor S. 278.
3 Olaf den helliges Saga, Cap. 233. Snorre (noget vidtløftigere) Cap. 262. Fagrskinna, Cap. 118. Der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
