Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MAGNUS OLAFSSØN DRAGER TIL NORGE
357
fædre. Denne Ed blev aflagt, og de øvrige tilstedeværende Nordmænd gik Magnus
til Haande, hvorimod han ogsaa tilsagde dem Trygd og fuldkomment Forlig, og
aflagde Ed derpaa. Efter at dette var afgjort, opholdt Høvdingerne sig endnu
en Stund hos Jaroslav for nærmere at aftale det fornødne, men efter Julen
tiltraadte de Rejsen, først, som det synes, til Aldegjeborg, og derfra om Vaaren
(1035) over til Svithjod, hvor de stevnede op til Sigtuna. Der var Kong Olafs
Enke, Dronning Aastrid, som siden Olafs Flugt havde opholdt sig i Sverige.
Uagtet hun kun var Magnus’s Stifmoder, tog hun dog kjærligt imod ham, og lod
strax sammenkalde et talrigt Thing paa Hangre1, for at opfordre Sviarne til at
staa ham bi. Paa dette Thing talte hun med Iver og Varme hans Sag, og
erklærede at hun selv vilde følge med ham og ikke spare noget, hvad der stod i
hendes Magt, for at skaffe hans Foretagende Fremgang; nu kom det kun an paa,
at ogsaa Sviarne vilde staa ham bi: de, der understøttede ham, skulde altid kunne
regne paa hendes Taknemmelighed og Venskab. I Førstningen røbede Sviarne
liden Lyst til at indlade sig paa Sagen, da det uheldige Udfald af det sidste Tog
fra Sverige til Norge med Kong Olaf afskrækkede dem, men ved sine Overtalelser
bragte hun det dog dertil, at en heel Deel tog Tjeneste hos ham, og fulgte med.
Han havde saaledes en ikke ubetydelig Hær. Blandt dem, der i Svithjod sluttede
sig til Magnus, var ogsaa Sighvat Skald. Han havde, som oven berettet,
Sommeren 1030 tiltraadt en Pilegrimsrejse til Rom; paa Tilbagevejen om Høsten
hørte han Olafs Fald, og græmmede sig dybt. Med Fare for at blive kjendt og
dræbt af Kong Knuts Mænd havde han rejst gjennem Danmark; med et
Fragtskib tog han til Nidaros, hvor Kong Sven indbød ham til sig, men uden at Sighvat
vilde modtage Indbydelsen, da han ej kunde bære over sit Hjerte at holde
Venskab med sin Herres Fiende. Han vendte tilbage til sin Gaard og til sine Børn,
men fandt sig dog heller ikke godt i at være hjemme, og havde ingen Ro paa sig,
førend han over Jemteland og Helsingeland var rejst til Dronning Aastrid. Hos
hende opholdt han sig nu, idet han idelig hos Holmgardsfarerne spurgte sig for,
hvorledes Magnus levede. Hans Møde med denne var derfor heel glædeligt2. Toget
gik nu over Helsingeland og Jemteland til Throndhjem. Her, hvor Magnus’s
Fader for fem Aar siden mødtes af en fiendtlig Hær fik han nu den bedste Mod-
1 Stedet, der maa have været tæt ved Sigtuna, kjendes nu ikke.
2 Den hele Fortælling om Magnus’s Rejse saa vel som om Sighvats Sammenstød med ham staar
ingensteds bedre eller nøjagtigere end i Magnus den godes Saga hos Snorre, Cap. 1, 2, 9, 10, hvor tillige en heel
Deel Vers af Sighvat, som Øjevidne, anføres. Hverken den store Magnus’s Saga, Cap. 10, eller Olaf den
hell. Saga, Cap. 286 fortæller det saa nøjagtigt. Den første modsiger endog sig selv ved at lade Kalf mødø
Magnus i Throndhjem. Sighvats Rejse fra Rom omtales nøjagtigst hos Snorre (1. c.). Mange af de Vers,
hvori han lagde sin Sorg for Dagen, anføres her. Olaf den hell. Saga, Cap. 238, er ej paa langt nær saa
nøjagtig. Om hans Fare i Danmark taler Flatøbogen. (Fornm. S. V. 209).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
