Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358 MAGNUS OLAFSS ØN
tagelse, og alle Kong Svens Mænd eller Tilhængere flygtede til alle Kanter og
søgte Skjul, saa at Magnus aldeles ingen Modstand fandt. Da han kom til Byen,
blev der strax stevnet Ørething, hvor Mænd fra alle Thrøndelagens Fylker
indfandt sig. Her blev Magnus højtideligt tagen til Konge over det hele Land, saa
vidt og bredt som hans Fader havde behersket det. Derpaa tog han sig Hird,
udnævnte Lendermænd, indsatte Aarmænd og Sysselmænd, og opbød Leding
over hele Throndhjem, for at jage Sven fra Landet. Glæden og Enthusiasmen
over hans Tiltrædelse var endnu ny og levende; derfor strømmede mange Krigere
til ham, og med denne Hær drog han sydefter langs Kysten1.
Da Efterretningen herom kom til Sven Alfivesøn, opholdt han sig paa
Sønd-hordeland. Han lod strax opskære Hærør for at opbyde Folket; og de nærmest
boende vovede heller ikke andet end at komme. Han lod holde Thing med dem,
og sagde, at da Thrønderne havde taget sig en anden Konge, nemlig Magnus,
var det hans Hensigt at drage denne imøde og kæmpe med ham, hvorfor han
opfordrede Bønderne til at følge ham. Hans Tale var meget kort og vakte ikke
synderligt Bifald. De danske Høvdinger søgte at raade Bod derpaa ved at holde
lange og smukke Taler til hans Bedste. Men mange Bønder svarede reent ud,
at de nødig vilde stride mod den hellige Olafs Søn, andre taug; kun faa erklærede
sig villige til at følge med Sven. Da sagde Sven til sine Mænd: «jeg er endnu saa
godt som et Barn, og kan ikke videre med at tale; dog behøver jeg her ikke at
spørge om deres Vilje, der sige reent ud, saa jeg hører det, at de ej ville stride
med Magnus; de som tie, samtykke med dem, og med slig Hær som denne, kan
man ej fare til Kamp. Det er derfor ikke raadeligt at betro os til disse Bønder;
lad os heller drage did, hvor Folket er os hengivent og trofast, for der at skaffe
os Hjelp til at undertvinge dette Land». De danske Høvdinger vare enige med
ham, og sagde at Nordmændene havde forraadt ham, saa at der nu ikke var
andet for, end at vende tilbage til Danmark, og der ved hans Broder
Hardeknuts-eller hans Faders Hjelp at udruste en Hær, for med den at tilbageerobre Norge.
Da ogsaa Alfiva erklærede dette for det bedste, satte Sven Sejl til, og drog med
sin Moder og alle de Daner, der havde været hos ham, lige over til Danmark.
Hardeknut skal have taget venligt imod sin Broder, og tilbudt ham et Rige, det
vil vel sige Len, hos sig indtil videre. Magnus’s Ledingsfærd blev for det første
kun et Hyldingstog. Han fortsatte nemlig Rejsen lige til Lands-Enden ved
Gaut-Elven, og blev overalt tagen til Konge med den største Jubel2.
1 Olaf den heil. Saga, Cap. 236. Magnus den godes Saga, Cap. 11, hos Snorre, Cap. 3. Fagrsk., Cap. 123.
1 Magnus den godes Saga, Cap. 12, 13. Snorre, Cap. 4, 5. Fagrsk., Cap. 124, 125. Thjodrek, Cap.
21, 22.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
