- Project Runeberg -  Det norske folks historie / IV /
360

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

360

MAGNUS OLAFSS ØN

Men strax efter Knuts Død erklærede de fleste Danehøvdinger i England saa vel
som Thinglidsmændene i London sig for hans Søn med Alfiva, Harald Harefod,
der, som vi have seet, af Mange endog ansaaes for at være understukken; en
Deel af den angliske Befolkning erklærede sig for Edvard, Ædhelreds Søn, og
uagtet den sydlige Deel af Landet paa et Witena-Møde tilkjendtes Hardeknut,
for hvem ogsaa hans Moder kraftigt virkede, lykkedes det dog Harald at tilrive
sig Herredømmet over det hele Rige1. Under disse Omstændigheder maatte det
være Hardeknut selv magtpaaliggende at faa sluttet Fred med Magnus saa snart
som muligt, for strax at kunne drage til England og vinde Riget tilbage fra den
forhadte, maaskee endog foregivne, Halvbroder. Og saaledes fik de
Underhandlinger, de danske og norske Høvdinger paa egen Haand havde aabnet, det
forønskede Udfald. Fordi begge Konger, heder det, vare unge og barnslige
(Hardeknut var dog allerede henved 20 Aar gammel), førte de mægtige Mænd, som
dertil i hvert Land vare udvalgte, den egentlige Styrelse for dem, og det kom
dertil, at der aftaltes et Forligsmøde mellem Kongerne. Mødet kom ogsaa
virkelig i Stand. Det holdtes paa Brennøerne i Gaut-Elvens Udløb (1038). Der
sluttedes her en Fred mellem begge Konger, der skulde vedvare saa længe de
begge levede. Derhos indgik de edeligt Broderskab og Arvepagt med hinanden,
saaledes at hvis een af dem døde sønneløs, skulde den overlevende arve hans
Rige efter ham. Forliget blev besvoret af 12 Mænd paa hver Side, de ypperste
i begge Riger; blandt dem altsaa efter al Sandsynlighed Einar og Kalf paa norsk,
og maaskee Harald Jarl paa dansk Side2.

1 Chron. Sax. ved 1035, jvfr. Villjam af Malmsbury II. 12, og de øvrige engelske Chronister.

2 Snorre, Magnus den godes Saga, Cap. 7. Fagrsk., Cap. 127, 128. Magnus den godes Saga i
Flatøbogen m. m., Cap. 14. Ågrip, Cap. 30. Thjodrek, Cap. 32, 33. Saxo, 10de Bog, S. 538. Agrip fortæller
at Magnus begyndte Krig med Danmark først efter at han i nogle Aar havde været Konge i Norge og efter
Uenigheden med Thrønderne, medens Snorre ganske tydeligt, og de øvrige Sagaer ligeledes temmelig
utvetydigt, henfører Krigen til Vaaren efter Svens Død, hvilket ogsaa er saa meget mere sandsynligt, som
Magnus just da befandt sig i den sydlige Deel af Landet. Ogsaa Saxo bevidner udtrykkeligt at
Underhandlingerne, følgelig ogsaa Krigen, fandt Sted strax efter Knuts Død, idet han siger: «Knut (d. e.
Hardeknut), ikke mindre forfærdet over Nordmændenes Frafald, end ved Rygtet om sin Faders Død,
frygtede, at dersom han krigede med Nabofolket, vilde England falde fra. Idet han saaledes foretrak at
give Slip paa det mindre Rige fremfor at udsætte sig for Tabet af det større, . . . sluttede han med
det frafaldne Riges Herre en edelig Pagt, at den længstlevende af dem skulde beholde begge
Riger, ... og rejste derfra over til England». Men hvad der er vanskeligere at udfinde, er
Krigens Varighed. Snorre nævner at begge Konger havde Leding ude, og at de vilde strides i Elven, men
at Striden afværgedes ved Høvdingernes Underhandlinger; han erkjender altsaa ej nogen formelig Krig,
og henfører saaledes Forliget til 1036. Det samme synes at være Tilfældet med Saxo. Thjodrek siger
ligeledes, at Magnus, kort efter Knuts og Svens Død, styrede til Danmark, for at hevne Danernes
Fornærmelser mod Norge, traf Hardeknut ved Brennøerne, og sluttede Forliget, altsaa i 1036, uden Krig. Agrip
nævner heller ikke egentlig om nogen Krig. Derimod siger saavel Fagrskinna, som Magnus den godes Saga,
at begge Konger gjorde hinanden stor Skade med Hærfærd og Manddrab. Dette synes visselig ej at kunne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:43:05 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/4/0368.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free