Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
364
MAGNUS OLAFSS ØN
91. Kongens Haardhed, og paafølgende kloge Eftergivenhed.
Om det end ikke var udtrykkeligt betinget, at Magnus ved sin
Regjerings-Tiltrædelse skulde ophæve alle de haarde Lovbestemmelser og Paabud, som under
Knytlingernes Herredømme vare blevne indførte, saa forstodes dette dog af sig
selv, og det er højst sandsynligt, at han allerede gav et almindeligt Løfte derom,
da han i Rusland tilsagde sin Faders forrige Fiender fuldkommen Amnesti: et
Løfte, som man ogsaa visselig maa formode gjentaget paa Ørethinget, da han
hyldedes til Konge. Men umiddelbart derefter drog han i Leding mod Danerne,
og, da han, efter hvad der nys er viist, maaskee i mere end et Par Aar var
beskjeftiget med denne Krig, blev der i al denne Tid neppe foretaget synderligt
ved Sagen, især da Kalf Arnessøn, der i hans Fraværelse bestyrede Thrøndelagen,
maatte finde sig bedst tjent ved at have saa meget at sige, som muligt, og
Thrøn-derne, der fornemmelig havde lidt ved den danske Undertrykkelse, allerede maatte
føie sig lettede ved at Danerne vare borte. Der tales ogsaa om, at Magnus i
Ulve-sund1 (ved Vaagsøen i Firdafylke) gav Bønderne Tilsagn om at overholde de af
hans Fader givne Love; og dette maa da efter al Rimelighed have fundet Sted,
da han drog sydefter mod Sven, og da det saaledes var ham og hans Raadgivere
magtpaaliggende at vinde saa mange Tilhængere og faa saa megen Understøttelse
som muligt. Men da han kom tilbage fra Krigen, og imidlertid havde naaet
Yng-lingsalderen, saa at han ej længer betragtedes som umyndig, og desuden tidligt
udviklede en for sin Alder usædvanlig baade legemlig og aandelig Modenhed,
forandrede Omstændighederne sig. Under hans lange Ophold i det sydlige Norge
havde alle hans Faders ivrige Venner og troe Tilhængere, som især hørte hjemme
i hine Egne, haft Tid nok til at samle sig om ham, og det er ej at undres over,
at han i dem søgte sit kjæreste Selskab, og især lyttede til deres Stemme. De
havde altid meget at sige paa Thrønderne, og de øvrige Mænd, der havde ført
Vaaben mod Kong Olaf. De lode Kongen endog høre, at han neppe kunde være
bekjendt at have slige Mænd ved sit Bord, blandt sine Fortrolige, ja endog blandt
sine Raadgivere i Regjeringssager, som f. Ex. Kalf Arnessøn, der havde været
med at fælde hans Fader ved Stiklestad. Kongen laante til disse Taler et villigt
Anachronisme som om den allerede var paabuden af Olaf selv og Grimkell paa Mostrarthing.
Frostathings-loven, II. 25, regner begge Olafsmesser blandt de Dage, der have Nonhelligt, øjensynligt fordi Olaf var
Throndhjems Stifts særegne Patron. Paa samme Maade nævner Vikens Christenret, Cap. 14, og Eidsiva
Christenret, Cap. 9, Halvardsmessen blandt de nonhellige Festdage, da Halvard var Vikens eller Oslo’s
særegne Patron.
1 Sighvat taler i sine «Bersöglisvlsur», hvorom nedenfor, udtrykkeligt om et af Magnus i Ulvesund
givet Løfte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
