- Project Runeberg -  Det norske folks historie / IV /
368

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

368

MAGNUS OLAFSS ØN

Einar Fluga, Finn og Sven1. Man kjender ikke til de nærmere Omstændigheder
ved dem, men man maa dog antage, at Aasmund omsider er kommen til kort
mod de mægtige Kongefrænder, thi omtrent ti til femten Aar senere finde vi
Einar Fluga i Besiddelse af Finnefærden, altsaa af den fornemste Syssel paa
Haalogaland.

Efter Kalfs Flugt lagde Magnus sin Harme mod Bønderne, især dem i
Throndhjem, aabenbart for Dagen. «Han blev haard mod dem», siges der, «fornemmelig
mod Thrønderne». Han inddrog som sin Ejendom baade Viggen, der havde
tilhørt Rut, Kvistad, der havde tilhørt Thorgeir, og Kalfs Gaard Egg med alt hans
efterladte Gods, saa vel som mange andre store Ejendomme, der havde tilhørt
de Bønder, der paa Stiklestad vare faldne i Oprørshæren: et tydeligt Beviis paa,
at de af Kong Sven eller ved Kong Knuts Foranstaltning givne Love, hvorved
Odelen ophævedes og Feudalforfatningen indførtes, endnu ikke vare blevne
tilbagekaldte. Mange af Kong Olafs forrige Modstandere bleve ogsaa haardt
straffede. Nogle bleve forjagede af Landet, andre maatte gjøre store Udtællinger,
for Nogle lod han Kvæget nedslagte. Over alt dette begyndte der, som venteligt
var, at opstaa megen Knurren. Man undredes over, hvad Magnus tænkte paa,
siden han brød de Love, Haakon den gode havde givet. Han burde dog, meente
man, erindre, at Nordmændene ej vare vante til at taale Uret, og at Thrønderne
ofte havde gjort Opstand for mindre Aarsager end de nærværende. Foer han
saaledes frem, vilde det neppe gaa ham bedre end hans Fader og andre Høvdinger,
hvilke man havde dræbt, fordi man ej taalte deres Haardhed og ulovlige Færd.
Det saa farligt nok ud, thi i Sogn havde Bønderne allerede samlet sig i en
Oprørs-hær, og Thrønderne, over hvem Haardheden især gik ud, holdt et Møde, hvor
de enedes om at de, der ellers dannede den fornemste Deel af Norges Befolkning,
nu ingenlunde vilde finde sig i at have det værst af alle, eller at blive saa godt
som Trælle for Kongens Thegner. Ved dette Møde vare flere af Kongens Venner
tilstede. De bleve meget ængstelige til Mode ved at høre Bøndernes Beslutning,
og bleve alle enige om, at man jo før jo heller burde advare Kongen og raade ham
til at give efter, saa meget mere som han derved kun opfyldte et givet Løfte.
Tolv af dem traadte sammen for at overlægge om, hvorledes dette bedst kunde
skee. Men da det var en mislig Sag at tale de advarende Ord til den unge heftige

1 Magnus den godes Saga, Cap. 16, Snorre, Cap. 13, Olaf den helliges Saga, Cap. 240. Strengt taget
efter Ordene synes det, som om Haarek blev dræbt strax ved Magnus’s Ankomst til Throndhjem 1035.
Men Begivenheden forudsætter dog at Kongen maa have været ældre end 11 Aar, da den foregik, og
saaledes bør vel ogsaa den nærmest henføres til hans Hjemkomst fra Danmark eller det sydlige Norge 1039
eller 1040. Begivenheden fortælles i Magnus den godes Saga lidt forskjelligt fra Snorres Beretning, men
den større Kongesaga synes her troværdigst.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:43:05 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/4/0376.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free