Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KONGENS HAARDHED MOD BØNDERNE
369
Konge, der allerede beredte sig til at gjøre et Tog mod Bønderne i Sogn, vilde i
Førstningen ingen af dem paatage sig dette Hverv. Endelig kastede de Lod om,
hvo der skulde føre Ordet. Lodden traf Sighvat Skald, og heldigere kunde den
ej have truffet, da Sighvat deels som Olafs gamle Ven stod i megen Anseelse hos
Magnus, deels som Skald havde lettere for at fremføre Advarslen paa en mindre
haard og stødende Maade. Han digtede nu de saakaldte Bersøglis- (d. e.
Fritalen-heds-) Viser1, nemlig en heel Flokk eller et mindre Kvad, hvor han mindede Magnus
om hans egne Løfter og om hans Forgængeres Agtelse for Lovene, dadlede hans
Haardhed, foreholdt ham hans Pligter, advarede ham for den truende Fare, og
omtalte sit eget Forhold til ham, der berettigede ham til at føre et saadant Sprog.
Af dette merkelige Kvad, der gjør Digteren, der havde Mod til at fremsige det,
og Kongen, der optog det som han burde, lige megen Ære, og som kaster et saare
interessant Lys paa den Tids Forhold, er endnu det meste tilbage. Det begynder
saaledes:
«Jeg erfarer, at der allerede hersker Uroligheder syd i Sogn2. Sighvat fraraader
Fyrsten at lade det komme til Kamp, skjønt vi ogsaa skulle være rede til at følge
ham, om Strid ej kan undgaaes: da maa vi iføre os vore Vaaben og forsvare vor
Konge».
Efter saaledes at have fralagt sig al Tanke om at ville unddrage sig den Kamp,
som han dog, medens det endnu var Tid, ønskede at forebygge, omtaler han sit
Forhold til Kongens Fader:
«Jeg var hos den gavmilde Fyrste i hele hans Tid. Jeg saa Krigere falde for
Sverdet. Jeg fulgte trolig din Fader, som satte megen Priis paa mit Følge, og
skjenkede mig rige Gaver. Vel tyngedes jeg ej synderligt med Krigstjeneste, men
smigrer mig dog med, at den Plads, jeg indtog i hans Skare, ikke var at ansee for
tom. Naar der nogensinde var Fare at befrygte for din Fader af Fienders lumske
Anslag, plejede jeg at sige ham, hvad jeg hørte. Jeg aabenbarede ham alt oprigtigt,
om jeg end derved udsatte mig selv for Fare, thi jeg vilde ej svige min Herre.
Derfor skulle heller ikke dine Raadgivere, Konge, vredes paa mig, fordi jeg taler
frit ud, og siger ligefrem, at Bønderne erklære, at de nu have andre og værre Love,
end du lovede dem i Ulvesund».
Anderledes, mener han, var det med de forrige Konger, Haakon, Olaf
Tryggves-søn og Olaf Haraldsson:
«Haakon, der faldt paa Fitje, elskedes af Folket, fordi han var mild, og værnede
1 Nemlig af berr d. e. bar, ligefrem, og segja, at sige.
* Dette viser, at Begivenheden foregik nordenfor Sogn, og saaledes i Thrøndelagen. Snorre, der lader
Kongen opholde sig i Hørdaland, altsaa søndenfor Sogn, da dette skede, maa have misforstaaet Sighvats Ord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
