Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RAGNVALD BRUSESSØN TIL ORKNØ
377
navn, hvilket han førte i 17 Aar» Macbeths Navn er bekjendt nok af Shakspeares
herlige Tragødie, og det Sagn, der ligger til Grund saavel for denne, som for de
skotske Annalisters Beretninger, fremstiller atter en Kamp mellem to Dynastier,
eller under de daværende Forhold mellem de forenede Nordmænd og Nordskotter
(Pikter) paa den ene, og de under dansk-engelsk Højhed staaende Sydskotter
paa den anden Side, som et Forræderi af en enkelt Høvding. Men i Virkeligheden
betegner Macbeths eller den mælbrigdske Æts Kongedømme i Skotland neppe
andet end Thorfinns og de orknøiske Nordmænds Vælde, der nu vedvarede i hen ved
tyve Aar1. Thorfinn, siger Orknøjarlernes Saga, beherskede ikke færre end 9
Jarledømmer i Skotland2, alle Sydrøerne, og et stort Rige i Irland. Og Skalden
Arnor, der selv besøgte ham, og digtede et Kvad til hans Ære, bevidner i dette,
at hans Rige strakte sig lige fra Thursasker, der maa være at søge ved Skotlands
nordøstlige Kant3, til Dublin. Hermed er det just ikke Meningen, at han erobrede
Dublin, hvilket ingensteds siges i de irske Annaler, men kim, at hans Herredømme
over Kysten og Havet naaede lige til Dublins Nærhed4.
Omtrent paa denne Tid, eller noget før, maa Thorfinn have egtet Finn
Arnes-søns Datter Ingebj&rg, maaskee for derved at sikre sig den mægtige
Arnunge-Æts Bistand5. Om han selv indfandt sig i Norge for at bejle til hende — hvad
der er lidet sandsynligt —; eller om han har sendt Bud til Norge desangaaende,
eller om endelig Finn har gjort noget Besøg til Orknø eller Skotland, nævnes
ingensteds. Det var hans Giftermaal med Ingebjørg, der bragte Kalf Arnessøn,
da han var falden i Kongens Unaade, til at ty til ham. Thorfinn tog paa det
verdigste imod Kalf. Men hvorledes der fra denne Tid af opstod Uenighed mellem
Thorfinn og Ragnvald, enten fordi nu Thorfinn, ved Macbeths eller det piktiske
Partis Sejr i Skotland, troede sin Magt nok befæstet til at han endelig kunde vove
paa at skaffe sig en forhadt Medbejler af Halsen, eller fordi Kalf ophidsede ham,
vil først i det følgende Afsnit kunne omhandles.
Lochgosnan (Bothgoufan), og døde ved Elgin. Naar man her erindrer, at Fordun tidligere har udgivet
den samme «Finele» for et Fruentimmer, alene fordi Navnet Finnlaich var forvansket til en saadan kvindelig
Form, seer man let, hvad Tro man kan sætte til hans Fortællinger. Thi han maa her ligefrem have digtet
den hele besynderlige Historie om «Finele, Datter til Jarlen af Angus». Tighernach (O’Connor II. 288)
siger kim kort og godt: Donnchad mac Crinan, Konge af Alban, blev dræbt af hiin «immatura ætate».
1 Skene, the Highlanders in Scotland, I. 113—116. Wilson, Archæologia, S. 492.
8 Disse vare vel: Katanes, Sutherland, Ross, Moray, Buchan, Atholl, Lorn, Argyll, Galloway.
8 Orkn. Saga, S. 86. Olaf den hell. Saga hos Snorre, Cap. 109. Jvfr. Haakon Haakonssøns Saga,
Cap. 265.
4 Usandsynligt er det vistnok ej, at Thorfinn kan have herjet ved Dublin for at hevne sin Faders Død,
og at Skalden derfor virkelig har betragtet ham som Herre derover.
6 Ingebjørg, der efter Thorfinns Død (c. 1064) egtede Kong Mælkolm i Skotland og fødde ham Sønnen
Duncan, kan da vel neppe have været mere end 40—45 Aar gammel. Hendes Fødsel falder saaledes omkring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
