Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
376
MAGNUS DEN GODE
ogsaa med den Trediedeel af Øerne, som Olaf havde givet hans Fader Bruse,
lod ham faa tre vel udrustede Langskibe, og tilsagde ham sit Venskab og sin
kraftige Hjelp, naar han maatte behøve den. Da Ragnvald kom til Øerne, sendte
han strax Bud til Thorfinn for at melde ham sin Ankomst og lade ham vide, hvad
Kongen havde bestemt, og hvorledes han derfor nu havde at forholde sig. Thorfinn,
der just paa denne Tid var beskjeftiget med de skotske Anliggender, erklærede
sig villig til at afstaa Ragnvald de to Trediedele, hvis Ragnvald til Gjengjeld
lovede at understøtte ham paa hans Krigstog. Dette lovede Ragnvald, et Forlig
paa disse Vilkaar kom istand mellem dem, og Ragnvald fik virkelig de to
Trediedele i sin Besiddelse1. Ragnvald understøttede ogsaa Thorfinn paa hans Tog,
der fornemmelig gjaldt de vestlige Fjorde i Skotland, Sydrøerne, hvilke Thorfinn
tildeels underlagde sig, ja endog, som det fortælles, en Deel af Irland2. Thorfinn
søgte dog, som man tydeligt kan see, især at sikre sig sine Besiddelser i og sin Magt
over det nordlige og vestlige Skotland; og i den Hensigt opholdt han sig endog
i nogen Tid i Galloway3 i det sydvestlige Skotland, hvorfra han da vel og har
underkastet sig hiint Stykke af det nærliggende Irland. Han sendte engang nogle
Folk over til det lige over for beliggende Cumberland, Kong Duncans engelske
Len, for at røve en Mængde Kvæg. Foretagendet mislykkedes, og flere af hans
Mænd bleve dræbte, men det paafølgende Aar hevnede Thorfinn det ved et
ødelæggende Tog, som han i Forening med Ragnvald foretog til Cumberland4. Thorfinn
spillede nu aldeles Mester i Skotland, thi omtrent paa samme Tid (1040), var det
og, at Duncan faldt i en Kamp med Macbeth, en Søn af den forhen omtalte Finnlaich,
Maormor af Moray, og saaledes en Frænde af Thorfinn6. Macbeth antog Konge-
1 Orkn. Saga, S. 48—52.
2 Orkn. Saga, Cap. 52. Der tales om et stort Slag, Thorfinn og Ragnvald skulle have vundet i en Fjord,
kaldet Vatnsfjord, hvilket Navn ogsaa forekommer i et Vers af Amor om dette Slag. Hvilken Fjord der
herved menes, vides ikke: etsteds paa den vestlige Kyst af Skotland maa det have været. I et andet Vers,
anført i Orkn. Saga, Cap. 54, nævner Amor irske, bretske og skotske Folk som dem, Thorfinn paa sine
Tog fældte.
* I Orkn. Saga, S. 54, staar: Thorfinn Jarl sad nu og da længe paa Katanes, paa det Sted der kaldes
Gaddgedlar, hvor Skotland og England mødes. Her er det tydeligt, at et «og» er udeladt efter «Katanes»,
da dette, den nordøstligste Pynt af Skotland, aldrig kvinde siges at være Grændseland mod England.
Galloway, der i vidtløftigst Forstand indbefattede hele den sydvestligste Spids af Skotland, lige fra Annandale
ved Solway til Carrick lige over for Cantire, var dtrimod i Ordets egentligste Forstand Grændselandet mod
England; det kaldtes tidligere «Galwydia», «Galwayth» o. a. d., hvilket nok kvinde forvanskes til
«Gaddgedlar». Galloway ligger netop lige over for Cumberland og Irland, altsaa i Centret for Thorfinns Bevægelser.
4 At det var til Cumberland eller de nærliggende Egne, sees af Arnors Vers i Orkn. Saga, Cap. 58, der
siger at Slaget holdtes «søndenfor Man», altsaa paa den lige over for Man liggende Kyst. Da man regnede
Irland, følgelig Man at ligge nordenfor England, bliver denne Kyst saaledes Cumberland.
* Om Finnlaich og hans Æt, se ovf. S. 175. Fordun (IV. 49) siger at Duncan blev dræbt ved en
Skjænd-selsdaad af Mænd af den samme Æt, der havde dræbt saavel hans Morfader (Mælkolm) som dennes Fader
(Kened), da han nemlig af Macbeth Finnlaichs Søn (Machabeus filius Finele) blev forrædersk saaret ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
