Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
MAGNUS DEN GODE
at Magnus ogsaa var bleven Danmarks Konge.1 Mod Øst begrændsedes Norge
af Eidskogen, og derefter af Fjeldene, der adskille Dalarne, Herjedalen og
Jemte-land fra Østerdalen og Throndhjem. Nordenfor begyndte Finmarken, der
betragtedes som Norges Skatland, og som Yderpunkterne mod Nord nævnes deels
Vegestav eller Ægestav paa den indre Nordside af det hvide Hav, deels Forbjerget
Naanes, der rimeligviis er at søge etsteds i Nærheden. I Vesterhavet havde
Færøerne ganske, og Orknøerne i det mindste for saa vidt som de beherskedes af
Ragnvald Brusessøn, erkjendt Magnus’s Højhed; den anden Jarl, Thorfinn, havde
vel endnu ikke underkastet sig, men hans Deel af Øerne var dog lige fuldt et norskt
Skatland, over hvilket Magnus med Rette betragtede sig som den egentlige
Overherre, og det samme kunde vel ogsaa siges om Sydrøerne, der nu beherskedes af
Thorfinn. Mod Vesten naaede saaledes Magnus’s Herredømme lige til det
saakaldte Englandshav, om ej til Angelsø-Sund, der sædvanligviis nævnes som
Norges yderste Grændsepunkt mod Vesten i de Tider. Da nu Magnus derhos, som
Konge af Danmark, beherskede alle de skjønne og frugtbare Lande lige fra Halland
og Finveden til Ejderen, ej at tale om hans Fordringer paa de vendiske Besiddelser,
eller Distriktet Jom, der havde tilhørt de forrige Danekonger, er det tydeligt nok,
at han ej alene var Nordens mægtigste Konge, men ogsaa en af sin Tids mægtigste
Konger i Europa, hvis Venskab det maatte være Nabofyrsterne lige saa ønskeligt
at erhverve, som hans Fiendskab maatte være at frygte. At hans forøgede Magt
neppe kunde være Kong Anund i Sverige velkommen, hvor stort Venskab der end
havde været mellem denne og hans Fader synes næsten at ligge i Sagens Natur,
og det bekræftes ogsaa derved at Anund, som det snart vil sees, skjenkede
Magnus’s Fiender et sikkert Tilflugtssted og Understøttelse. Mellem Anund og Magnus
var der heller ikke noget Svogerskab eller Frændskab, som det havde været
mellem ham og Olaf. Magnus var kun en Stifsøn af Anunds Syster Aastrid, og
mellem hans rette Moder Alfhild og denne herskede der endog, som vi have seet, et
Fiendskab, der nødte hiin til at fjerne sig fra Hoffet, maaskee endog fra Landet,
hvor ærbødigt endog Magnus selv synes at have behandlet hende og hendes Datter,
hans Halvsyster Ulfhild. Derimod var Anund nær beslægtet med Magnus’s Fiende,
Sven Ulfssøn, der næsten lige siden sin Faders Drab havde opholdt sig hos ham,
og nu betragtede sig som arveberettiget til Danmark. At Sven ikke undlod efter
Evne at puste til Anunds Skinsyge, og saa meget som muligt at ophidse ham mod
Magnus, kan man, at slutte fra hvad der siden fandt Sted, ansee for afgjort.
1 Glaumstein, Naanes, Eidaskog og Angelsø-Sund nævnes i den legnd. Olafssaga Cap. 40 som
Grændserne for Olafs Rige. Muligt er det dog, at Forf. her nærmest har Forholdene under Magnus Barfod for
Øje. Han herjede det nordlige Halland, og underkastede sig Sydrøerne m. m., se nedenfor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
