Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MAGNUS’S FORDRING PAA ENGLAND
5
Ved Forliget i Brenn øerne var en fuldkommen Arvepagt bleven oprettet
mellem Hardeknut og Magnus. Den længst levende skulde efterfølge den anden i
alle hans Besiddelser og Fordringer, og Magnus var saaledes ved Hardeknuts
Død Arving ej alene til Danmark, men til det hele daværende Danevælde, det
vil sige ogsaa til England, som Hardeknut med fuld Ret beherskede, da han døde.
Englænderne havde imidlertid taget Hardeknuts ældre Halvbroder Edward, kaldet
Confessor, Ædhelreds og Emmas Søn, til deres Konge: han var en Ætling af deres
forrige wessexiske Kongehuus, og de lagde derved tydeligt nok deres Hensigt
for Dagen, at løsrive sig fra Danevældet. Magnus lod dog ikke sin Fordring paa
Englands Trone gaa upaatalt hen, men sendte — det siges ikke udtrykkeligt
naar, men det maa efter al Sandsynlighed have været kort efter
Regjeringstiltræ-delsen i Danmark1 — et Gesandtskab til Edward med Brev, hvori han opfordrede
1 Tiden, naar dette skede, er saa meget vanskeligere at bestemme, som Sagaerne selv omtale den
ved forskjellige Tidspunkter. Fagrskinna, (Cap. 134—136) nævner den strax efter Magnus’s Tronbestigelse
i Danmark. Magnus den godes Saga Cap. 42 omtaler den strax efter Slaget ved Helganes, ligesaa Snorre,
Cap. 38, 39. Alle tre lade Edward i Brevet omtale sin Kroning, der først fandt Sted Paaskedag 1043;
dette synes at vise, at Forhandlingerne først senere foregik. Men i Chronologien af Magnus’s hele
Regjering er der en stor Uorden og flere Modsigelser; at en enkelt Begivenhed, som den her omhandlede,
af nogle henføres til et, af andre til et andet Aar, er derfor ej at undres over, og til at bestemme naar
den fandt Sted, har man neppe anden Ledetraad at følge, end Erkjendelsen af, hvad der synes
rimeligst. Og det rimeligste er, at Magnus søgte at gjøre sine Fordringer gjeldende saa nær efter
Arvetiltrædelsen som muligt. Det behøver dog ikke derfor at have fundet Sted strax i 1042, da det vel altid
tog nogen Tid, inden Magnus var bleven hyldet i Danmark og havde befæstet sit Herredømme der; Brevet
er derfor neppe blevet afsendt førend i 1043. Dette bestyrkes ogsaa af de engelske Annalers Angivelser,
ret forklarede, se nedf. S. 7.
Da vi her allerede ere komne ind paa at tale om Tidsregningen for Magnus’s Regjering, er det
belejligt, med det samme at gjøre Rede for de Grunde, hvorpaa den af os i det følgende opstillede
Tidsregning er bygget.
Den større Magnus den godes Saga i Hrokkinskinna lader Magnus allerede være i Danmark ved
Hardeknuts Død, hvilken den urigtigt lader foregaa i Danmark (Cap. 24), og Uge saa urigtigt, i Magnus’s
6te, i Stedet for i hans 7de eller 8de Aar (Cap. 25). Den lader ham derpaa underkaste sig Danmark,
og tilbringe Vintren der (da Hardeknut døde Sommeren 1042, bliver dette altsaa Vintren 1042/43) og
drage nord i Norge Sommeren efter, altsaa 1043. Paa denne Rejse, altsaa 1043, lader den Magnus gjøre
Sven til Jarl (Cap. 26, 27) og ud paa Sommeren være med ham til Danmark, hvorpaa Magnus vender
tilbage til Norge, og lidt før Juul (1043) kommer til Throndhjem. (Cap. 27). Samme Vinter antager
Sven Kongenavn og gjør Oprør: Vaaren efter (1044) drager Magnus til Danmark, herjer Jom, sejrer paa
Re og paa Lyrskovshede, bortgifter Ulfhild (Cap. 28—36) og overvinder Sven ved Re samt lidt før Juul
ved Aaros (Cap. 37—39); Vaaren derefter (1045) vender Magnus tilbage til Norge (Cap. 39) og opholder
sig der om Sommeren, men drager atter mod Sven, og overvinder ham ved Helgenes (Cap. 40), herjer
derefter flere af de danske öer, og tilbringer den følgende Vinter (1045/46) igjen i Danmark (Cap. 41): her
omtales Brevet til Kong Edward (Cap. 42). Men i Harald Haardr. S. Cap. 18 modsiges den Angivelse,
at Magnus skulde have tilbragt Vintren efter Helgenes-Slaget i Danmark. Det siges her, at han endnu
samme Høst vendte tilbage til Norge (Cap. 18); at Harald paa samme Tid kom til Sverige og sluttede
Forbund med den fra Helgenes flygtede Sven (Cap. 17), at Magnus derpaa (det siges ej om det var samme
Høst eller følgende Vaar), udrustede sig for at drage til Danmark, men imidlertid sluttede Forbund med
Harald (Cap. 19, 20); at begge Frænder næste Vinter herskede tilsammen i Norge, tilbragte Midvintren
2 — Munch: Det norske Folks Historie. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
