Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
MAGNUS DEN GODE
Thi de engelske Annaler fortælle udtrykkeligt, at Magnus truede Edward med
Krig, og at denne derfor nødsagedes til at holde en Flaade udrustet i Sandwich,
men at det alene var Krigen med Sven Ulfssøn, der hindrede Magnus fra at
foretage noget Angreb1.
2. Sven Ulfssøn i Danmark.
Vi have allerede ovenfor omtalt Sven Ulfssøn, og de Fordringer, han troede
at have paa den danäke Kongetrone, efter at Knut den mægtiges lige nedstigende
mandlige Linje var uddøet. Sven var en Systersøn af Knut; hans Farfader
Thor-gils Sprakalegg var, som man har al Grund til at antage, en Dattersøn af Harald
Gormssøn, og sandsynligviis bestemt til hans Arving, da hans egen Søn Sven
Tjugeskegg sværmede om som en landflygtig Viking. Derhos var
Sprakalegg-Ætten selv en umiddelbar Green af Lodbroke-Ætten, da S tyr bjørn, Thorgils’s
Fader, var en svensk Kongesøn. Der var saaledes mange Grunde, som talte for,
at Sven efter Hardeknuts Død optraadte som den gamle Knytlinge- og
Lodbrokelige Bedrifter, som Magnus udførte i mindre end et Aar, fra Indtagelsen af Jomsborg og Slaget paa
Lyr-skovshede indtil Slaget ved Helgenes, og efter hvilken der nu indtraadte en kort Rolighedstid, udhæver
han udtrykkeligt, at dette var Magnus’s 20de Aar. Dette fremgaar end tydeligere af et Vers, som
anføres af et andet Kvad af Amor, den saakaldte Hrynhenda, hvilken han kvad for Magnus selv; her staar
det udtrykkeligt, at Magnus i een Vinter (det vil her sige i eet Aar) havde holdt fire Slag; han mener
Slagene paa Lyrskovshede, ved Re, Aaros og ved Helgenes; ligeledes anføres et Vers af den samtidige
Thjodolf, hvor der tales om tre Slag, som om de havde fundet Sted kort efter hinanden, nemlig Slagene
paa Lyrskovshede, ved Aaros, og ved Helgenes. (Magnus den godes Saga, Cap. 41, Snorre, Cap. 37).
Hvis de nu alle forefaldt i eller omkring Magnus’s 20de Aar, er det klart, at Helgenes-Slaget maa have
fundet Sted noget senere, ikke tidligere, end han fyldte det, og følgelig maa det ansees som vist, at
det indtraf ud paa Sommeren 1044. Dette Punkt er saaledes at ansee for sikkert. Af hvad der ovenfor
er anført om Haralds Regjeringstid, maa det ligeledes ansees for sikkert, at han drog til England i sit
19de Regjeringsaar, eller med andre Ord, at Magnus døde 1047. Vi have saaledes tre visse og
ufravigelige Punkter, efter hvilke den hele øvrige Tidsregning for Magnus’s Regjeringstid maa lempes, nemlig
Tronbestigelsen i Danmark 1042, Helgenes-Slaget Sommeren eller Begyndelsen af Høsten 1044, og hans
Død 1047. Efter denne Tillempning faar man saaledes ud, at Snorres Tidsregning, hiin Modsigelse
fraregnet, bliver den bedste. Magnus er endnu om Høsten 1042 vendt tilbage til Norge, udnævnte i
Kongehelle Sven til Jarl, har maaskee atter ledsaget ham til Jylland og indsat ham i Jarldømmet, og er derpaa
dragen til Throndhjem. Samme Vinter har Sven gjort Oprør. I det følgende Aar (1043) har Magnus
fordrevet Sven og sejret ved Lyrskovshede og Aaros. I 1044 leverede han Slaget ved Helgenes, og forblev
Vintren derefter i Danmark. Han er da neppe endnu strax kommen i Berørelse med Harald, men har
tilbragt, som det heder i Magnus den godes Saga, hele denne Vinter fredeligt. Sommeren efter (1045)
har Harald meldt sig hos ham, og er bleven afviist, derpaa er Magnus dragen til Norge, og har
overvintret der; med andre Ord, denne Vinter er af Sagaskriverne bleven forvexlet med den foregaaende.
Vaaren efter (1046) have Harald og Sven i Fællesskab angrebet Danmark; samme Høst har Magnus og
Harald sluttet Forlig med hinanden, og Aaret efter (1047) er Magnus død. — Denne Tidsregning
bestyrkes ogsaa ved andre Omstændigheder, som i det følgende ville blive omtalte.
1 Codex 3 (D) af Chron. Sax. ved 1046; Florents ved 1045.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
