Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MAGNUS’S FORDRING PAA ENGLAND 23
Hylding af Indbyggerne, saa længe han, Edward, var i Live. Magnus, heder det
i vore Sagaer, blev saa rørt over den Beskrivelse, Edward havde givet over alle
sine Gjenvordigheder, og gjennemtrængtes af en saadan Ærbødighed for hans
hellige Liv, at han strax opgav al Tanke om at bekrige ham, men lod ham beholde
Riget i Fred. Den sande Grund var dog den, at Magnus og hans Raadgivere
indsaa, at det neppe vilde lykkes ham med Magt at gjøre denne Fordring gjeldende.
(Cap. 141—144); Sommeren efter (1045) stod Slaget ved Helgenes og de følgende smaa Herjetog (Cap.
145, 146); men derpaa heder det (Cap. 147) at medens Magnus laa ved Skaane, nemlig paa dette
Herjetog, kom Harald til ham, den Sommer, da der var hengaaet 16 Vintre efter St. Olafs Fald, og da han
selv havde været Konge i 10 Vintre, hvoriblandt to (i Variant 5) baade over Danmark og Norge. Det
første af disse Tal giver for Haralds Ankomst Sommeren 1046; det andet 1045; det tredie (vi see bort
fra den aabenbart urigtige Variant, der maaskee staar i nogen Forbindelse med det oven omtalte priöja
åri) henfører hans Erhvervelse af Danmark til 1043 eller 1044. Fremdeles Modsigelser. Der følger nu
ingen nærmere Angivelse af hvor længe Magnus’s og Haralds Strid varede, men deres Forlig henføres til 122
Vintre efter Harald Haarfagres Død (Cap. 175); dette er aabenbart en Inkurie i Stedet for 112, der giver
Aaret 1045; dernæst omtales een Vinter, de regjerede i Fællesskab, (Cap. 176, 177 jvfr. 114), og endelig
(Cap. 178) deres seneste Tog til Danmark «een Vinter efter Ragnvald Brusessøns Fald»; samt endelig,
samme Aar, Magnus’s Død. Hertil maa føjes, at Nisaaslaget henføres til Haralds 16de Aar (Cap. 195),
Forliget med Sven til det 3die derefter, og Edward Confessors Død samt Haralds Fald til hans 19de Aar
(Cap. 197—207).
Orkneyinga Saga omtaler Ragnvald Brusessøns første Ankomst til Orknøerne som forefalden strax
efter Magnus’s Tronbestigelse i Norge, altsaa rimeligviis 1035; derpaa nævnes den følgende Vaar (1036)
og Vintren derefter (1036—37); dernæst omtales ♂ndnu 8 Vintre (altsaa fra og med 1037—38 til og med
1044—45), hvori Ragnvald besad 2/3 af Jarldømmet; Lidt før den følgende Juul (1045—46) synes hans
Drab at have fundet Sted, dog er det ikke ret tydeligt, om de Stridigheder med Thorfinn, der bevirkede
hans Død, varede kun i eet, eller i to Aar: det er saaledes heller ikke ret klart, om Ragnvalds Drab
forefaldt i 1045 eller i 1046. Vaaren efter (altsaa 1046 eller 1047) kom Efterretningen om Drabet til Norge,
og samme Vaar, synes det, tiltraadte Kongerne det Tog til Danmark, der blev Magnus’s sidste.
Mag. Adam af Bremen angiver intet nøjagtigt om Magnus’s Regjeringsaar, men omtaler dog hans
Død efter at have talt om Kejser Henrik den 3dies Kroning den 25 December 1046. Chron. Sax. omtaler
vel Magnus og Sven, men kun i den 3die Codex’s Optegnelser fra det 12te Aarhundrede, hentede fra
Florents af Worcester, hvori de og findes. Denne siger at Magnus i 1045 truede med at bekrige Edward, men
hindredes ved den ham af Sven paaførte Krig; at han i 1046 slog og fordrev Sven, at han i 1047
overvandt ham i et Hovedslag og tvang Danerne til at betale Penge, herskede derpaa en Stund, og døde
kort efter. Dette er i den 3die Codex af Chron. Sax. henført til Aarene 1046, 1047, 1048. Men det er
tydeligt nok, at de Felttog, her omtales, ere de første, som Magnus gjorde til Danmark, at det sidste
Slag, som omtales, er Helgenes-Slaget, og at Florents, forvexlende Magnus’s sidste Tog til Danmark 1047,
hvorved intet Slag med Sven forefaldt, med det i 1044 eller 1045, har flyttet samtlige Felttog to eller
tre Aar for langt ned i Tiden. Man lærer saaledes kun heraf, at Magnus’s Fordring paa England virkelig
fremførtes, forend han kom i Krig med Sven.
Sagaerne meddele imidlertid et Vers af den samtidige Amor Jarlaskalds Kvad over Magnus, som
her er af stor og afgjørende Vigtighed. Efter at have omtalt Slaget ved Helgenes, og de paafølgende
Herjetog i Skaane og Falster, overalt med Citater fra hiint Kvad, nævnes Angrebet paa Fyen; og i det her
citerede Vers tales der i den første Halvdeel om dette Angreb, i den anden om at Magnus fyldte sit
tyvende Aar. (Magnus den godes Saga, Cap. 40, hos Snorre, Cap. 35, Fagrskinna, Cap. 146). Saa vel den
større Magnus den godes Saga, som Fagrskinna tilføje her endvidere, at dette Kvad antyder,
hvorledes Magnus fyldte sit 20de Aar. Da han nu var fød Vaaren 1024, skulde Helgenes-Slaget efter dette
have fundet Sted 1043. Men Meningen af Amors Ord er her aabenbart misforstaaet. Han taler ej om
nogen «paafølgende Vaar»; men efter at have gjort Regnskab for den næsten uafbrudte Følge af berømme-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
