Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
MAGNUS DEN GODE
efter1 at rejse til Norge. Han landede i Throndhjem, hvor Kongen paa den Tid
ej synes at have været tilstede. Thorstein stolede maaskee paa, at Ingen vilde
udføre Fredløshedsdommen over ham, førend Kongen kom tilbage. Imidlertid
vilde Thrønderne dog, af Frygt for Kongens Vrede, ikke have noget med ham
eller hans at bestille, og saaledes sad han Dag efter Dag ene og forladt i sit
Herberge med sine Mænd. Han havde medbragt nogle ypperlige Stodheste; dem havde
han gaaende i en Hage paa Ilevoldene, og plejede dagligt at see til dem.
Imidlertid kom Einar Thambarskelve og hans Søn Eindride til Byen, hvor de opholdt
sig nogen Tid. En Dag, da Einar gik om for at fornøje sig, kom han ogsaa ud til
Ilevoldene. Her fik han Øje paa Thorsteins Heste, som strax behagede ham meget;
han betragtede dem længe og roste dem særdeles. Idet han vilde gaa videre,
kom Thorstein til, hilste ham, og spurgte om han fandt Hestene smukke. Da
Einar bejaede dette, sagde Thorstein at han vilde forære ham dem. Einar
vægrede sig ved at modtage Gaven. «Du har dog ellers, det veed jeg, modtaget Gaver
af slige Mænd som mig», sagde Thorstein. «Vistnok», svarede Einar, «men nu vover
jeg det ej, da Kongen er dig saa vred». «Jeg faar da finde mig deri», sagde
Thorstein, og dermed skiltes de fra hinanden. Men kort efter kom ogsaa Eindride for
at see paa Hestene. Han roste dem meget, sagde at han aldrig havde seet smukkere
Heste, og spurgte hvo der ejede dem. Thorstein kom til i det samme, og tilbød
nu ligeledes ham at modtage dem som Gave. Eindride, der ej vidste at hans Fader
allerede havde af slaaet Foræringen, tog med Glæde og Tak derimod. Men da han
kom hjem til sin Fader og fortalte ham det, blev denne heel ilde tilmode, og sagde
at han vilde givet meget til, at Eindride ej havde modtaget Hestene. Eindride
var imidlertid af en anden Mening, og sagde at Thorstein var en Mand, hvis
Venskab man maatte sætte Priis paa. «Da kjender du ikke ret min Fostersøn Kong
Magnus’s Heftighed, hvis du tror det er en let Sag at faa Thorstein forligt med
ham», sagde Einar, «men du kan jo prøve». Eindride indbød nu Thorstein til at
følge med ham hjem til Gimse og tilbringe Vintren der. Thorstein modtog
Indbydelsen, nød den venligste Behandling, og havde sin daglige Plads ved Eindrides
1 I Magnus den godes Saga, Cap. 45, hvor denne lille Fortælling, der fuldkommen har Sandhedens
Præg, meddeles, siges det ikke tydeligt, i hvilket Aar denne Begivenhed foregik. Da den imidlertid
fortælles efter Beretningen om Krigen med Sven, synes det som om det var Sagaskriverens Mening, at den
foregik i hine Aar, da Krigen førtes, eller strax efter. Men da Kongen i alle disse Aar alene tilbragte
to Vintre, 1042—45, og 1045—46 i Norge, kan der saaledes kun være Spørgsmaal om disse; og da det
derhos er tvivlsomt, hvor vidt han tilbragte den sidste Vinter i Throndhjem, bliver kim 1042 tilbage at
gjette paa. I dette Aar kunne Einar og Eindride være dragne hjem lige fra Kongehelle, uden at følge
Magnus over til Jylland og Slesvig; i saa Fald kunne de være ankomne til Throndhjem nogle Uger før
Magnus, der neppe kom førend henimod Juul. Og i hine Uger kunne de saaledes have truffet Thorstein,
og Eindride have indbudt ham til sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
