Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
MAGNUS DEN GODE
besad den sydøstligste Deel, eller Apulien og Calabrien, havde de i den senere Tid
haft den største Vanskelighed ved at forsvare disse Besiddelser mod de
lango-bardiske Hertuger og mod en Opstand i Hovedstaden Bari, der understøttedes
af nordmanniske Krigere, og uagtet det endnu kun var kort Tid siden man første
Gang saa disse i Italien, havde de dog allerede fæstet Fod i Landet1.
Der var saaledes Anledning nok for Harald til at komme i Felten og tilegne
sig Krigserfarenhed. Endnu samme Høst, han kom til Constantinopel, deeltog
han, s andsynlig viis blandt de russiske Hjelpetropper, i et Søtog, den byzantinske
Anfører Nikephoros Karantenos gjorde med Galejflaaden2 mod en Deel Saracener
fra Afrika, der havde herjet Kysterne lige fra Peloponnes til Korfu. Dette Tog
var meget heldigt; Saracenerne bleve overvundne, en Deel af deres Skibe stukne
i Brand: de øvrige lede paa Tilbagerejsen Skibbrud ved Sicilien, saa at
Besætningen fandt sin Grav i Bølgerne. «Skibet, hvorpaa Harald kæmpede», siger den
samtidige Skald Bøl verk Arnorssøn, Thjodolfs Broder, «blev næsten fyldt med
Blod, og de udskyllede Liig dreve op paa Kysten søndenfor Sicilien»3. Saracenerne
i Afrika udrustede strax en ny Flaade paa 1000 Skibe, og begyndte atter at herje
de græske Kyster, men med lige saa lidet Held som forhen: Nikephoros slog dem
aldeles og bragte en Mængde Fanger til Constantinopel4.
Dette var altsaa Haralds første Felttog i den græske Kejsers Tjeneste. Vore
Sagaer nævne ikke udtrykkeligt at han strax ved sin Ankomst til Constantinopel
indtraadte i Væringe-Korpset; de sige kun, at han lod sig hverve hos Kejseren,
og at siden, under de Felttog han foretog, holdt Væringerne sig meget til ham,
saa at han tilsidst blev deres Høvding. Det maa imidlertid ansees som vist, at
Væringerne ej vare med paa dette første Søtog, medens man derimod af
Bolverks Vers seer, at Harald deeltog deri5. Harald var altsaa da endnu ikke Væring.
Vi erfare derhos, at Harald ved sin Ankomst til Constantinopel gik frem med den
største Forsigtighed, og vilde ikke aabenbare for Nogen, ej engang for Væringerne,
1 Om Opstanden i Bari saa vel som Nordmannerne i Nedre-Italien se strax nedenf.
1 «Samme Høst foor han ud paa Galejerne med Hærmænd ud i Grækenlandshavet», staar der i Harald
Haardraades Saga, Cap. 3, Snorre, Cap. 3.
3 Harald Haardraades Saga, Cap. 5.
4 Kedrenos, S. 730—732.
5 Der staar f. Ex. hos Snorre, Harald Haardraades Saga, Cap. 3: «Harald gik å måla» (lod sig hverve),
og drog samme Høst afsted med Galejerne o. s. v. Han holdt en Trop af sine egne Folk; Anføreren over
hele Hæren var Gurp. Men Harald havde kim kort Tid været i Hæren førend Væringerne fattede nogen
Yndest for ham, og fore de alle (Haralds Folk og Væringerne) sammen til de Slag, som holdtes; til sidst
kom det dertil, at Harald blev Høvding for alle Væringerne. Her staar det næsten udtrykkeligt, at
Haralds Skare i Førstningen var afsondret fra Væringernes. For øvrigt vil det i det følgende nærmere sees,
hvorledes det er urigtigt, at allerede det første Tog angives som det, hvor Gyrge og Væringerne vare
med.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
