Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HARALD SIGURDSSØNS BEDRIFTER PAA SICILIEN
57
sin rette Byrd eller sit Navn, men gav sig, som der fortælles, det falske Navn
Nordbrikt1. Som Grund derfor angives, at udenlandske Kongesønner ej taaltes i
Constantinopel, og endnu mindre fik nogen Befalingspost der. Uagtet en saadan
Mistænkelighed mod fremmede Mænd af kongeligt Blod ret godt stemmer med
hvad man ellers veed om den byzantinske Politik, synes det dog utroligt, at
Haralds Herkomst, om den end var kjendt, skulde kunne vække nogen Uro. Hans
Grund til at holde sit Navn og sin Stand hemmelige har derfor snarere været
det Forhold, hvori han stod til den russiske Storfyrste og de med saa megen
Mistænkelighed betragtede Russer2. Vi antage altsaa at han endnu i nogen Tid ikke
indtraadte blandt Væringerne, men gjorde Tjeneste med de russiske Lejetropper.
Der var just Anledning for dem til at anvendes. En saracenisk Høvding ved
Navn Alim, overgav Borgen Perkrin i Babylonien til Kejseren; men skuffet i
Haabet om de forvæntede Belønninger, greb han til Vaaben mod ham, overrumplede
Borgen og nedsablede en Mængde af Kejserens Folk. Kejseren sendte nu (Aug.
1033) en Hær derhen, i hvilken der ogsaa, som det udtrykkeligt siges, var
russiske Hjelpetropper3. Borgen blev indtagen, og saavel Alim som hans Søn dræbte.
At Harald var med blandt disse russiske Hjelpetropper, er saa meget vissere,
som Thjodolf, der senere var Haralds egen Hof skald, fortæller at han kæmpede
i Serkland, d. e. Saracenernes, eller de mohammedanske Arabers, Land og erobrede
80 Byer4. Harald skal ogsaa, ifølge Skalden Bøl verks Udsagn, have gjort et Søtog
til Blaaland, hvilket Navn egentlig betegner det indre Afrika, men hvorved her
neppe andet end Ægypten kan være meent5. Strax før hiint Tog mod Perkrin
blev der sendt en Hær til Syrien, og en Flaade til Ægypten, for at staa den
frafaldne ægyptiske Emir i Tripolis bi. Flaaden landede ved Alexandria, tog mange
Skibe og gjorde et stort Bytte6. Man kunde saaledes formode, at det nærmest
er dette Tog, hvortil Bøl verk sigter, skjønt det ogsaa, som strax nedenfor skal
vises, er højst rimeligt, at Harald er forbleven temmelig længe i disse Egne, og
1 Harald Haardraades Saga, Cap. 3. Navnet Nordbrikt er ellers mistænkeligt, se «Norsk Tidsskrift»
III. S. 169, 170.
2 Se ovenfor B. III. S. 72, 73.
3 «Norsk Tidsskrift» III. S. 155. Kedrenos, S. 732, («med Russerne og den øvrige romerske Styrke»,
heder det).
4 Navnet «Saracener» eller «Sarakener» forkortedes nemlig af vore Forfædre til «Serker». Dette Navn
var i Middelalderen der sædvanlige paa Moslemerne, eller Chalifatets mohammedanske TJndersaatter.
Thjodolf siger, (Harald Haardraades Saga, Cap. 5), at Harald erobrede 80 Byer i Serkland, og derpaa
drog i Krig til Sicilien. Hos Kedrenos, S. 732 kaldes hiin Alim udtrykkeligt «Sarakener».
5 Harald Haardraades Saga, Cap. 5. Ægypten staar nemlig ved Nilen i umiddelbar Forbindelse med
Æthiopien, ad den Vej fik man ogsaa i Oldtiden de fleste æthiopiske (Neger-) Slaver, vore Forfædres
«Blaamænd».
8 Kedrenos, S. 732.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
