Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
MAGNUS DEN GODE
Alexios Komnenos) paa de saakaldte Petzinavolde, d. e. Sletterne ved Floden
Bitzina i Bulgarien. Man seer her tydeligt, at den, der i dette Stykke var Einar
Skulessøns Hjemmelsmand, maa have været den norske Lendermand Eindride
unge, der just ved hiin Tid nys var kommen tilbage fra Constantinopel, og at
han egentlig har haft et Slag for Øje, som Alexius’s Søn Kalo-Johannes i Aaret
1122 leverede de saakaldte Skyther, altsaa Vlakher eller Petscheneger, og hvor
Væringerne, efter de byzantinske Forfatteres udtrykkelige Vidnesbyrd, ved deres
Tapperhed skaffede Kejseren Sejr1. Snorre taler heller ikke om hvad Vej Harald
tog til Constantinopel, og synes saaledes at forudsætte at han tog den korteste
1 Snorre anfører det i Haakon Herdebreds Saga, Cap. 20. Hans Fortælling lyder i Korthed saaledes.
«Da Kyrialax var Konge i Grækenland, drog han i Hærferd mod Blakmændene (d. e. Vlakkerne). Da
han kom til Petzina-Volden (Sletterne) mødte en hedensk Konge ham med en uhyre Hær; han havde
Hestfolk og store Vogne med Vigskard (Skydeskaar), hvilke Vogne om Nætterne brugtes til at danne
en Vognborg uden om Lejren. Hedningekongen var blind. Grækerne angrebe Hedningerne, som havde
sat deres Fylking foran Vognborgen, men bleve slagne tilbage med stort Tab. Kongen (Kejseren) lod
nu Franker og Flæminger angribe dem, men med samme Udfald. Da han bebrejdede sine Mænd dette,
bade de ham forsøge Væringerne, sine Viinbelge (Viindrankere). Kongen vilde nødig spilde sine bedste
Mænd ved at sende dem, saa faa i Tallet, mod en saa stor Hær; men Væringehøvdingen Thore Helsing
sagde at han og hans Mænd gjerne skulde styrte sig i brændende Ild for at skaffe ham Fred. Kongen
bad dem da gjøre et Løfte til sin Konge St. Olaf for at faa Hjelp af ham: de lovede højtideligt at rejse
ham en Kirke i Myklegaard paa deres Bekostning. Derpaa angreb de modigt Hedningerne, skjønt de
selv kun vare halv femtehundrede Mand (540) sterke, og der var 60 Hedninger for een Væring. Da de
øvrige Hedninger undredes over at en saa liden Flok vovede at angribe dem, spurgte den blinde Konge,
hvo den majestætiske Mand var, som reed foran dem paa en hvid Hest. Denne Mand kunde de andre
Hedninger ej see, men der kom Rædsel i deres Hær; de flygtede, deres Konge blev fangen og deres
Lejr og Vognborg indtagen. I det følgende Cap. (21) fortæller Snorre om hvorledes det engang, da
Væringerne vare ude i Felten med Kyrialax, opdagedes paa en underbar Maade, at en af dem, svensk af
Fødsel, var i Besiddelse af St. Olafs Sverd Hneite, og at Kejseren, underrettet derom, lod det bringe til
Væringernes Olafskirke og forvare over dens Alter. Her tilføjes: «Eindride unge hed en Lendermand i Norge
paa Harald Gill es Sønners Tid: han var i Myklegaard, da disse Begivenheder skede, og fortalte denne
Historie i Norge, saaledes som Einar Skulessøn siger i sin Draapa om Olaf den hellige». Her kan man ej
see om dette Tillæg kun vedkommer den sidste Historie eller begge. Det vil for Resten let skjønnes, at
Eindride, der forlod Constantinopel 1154, og dræbtes 1163, ikke kunde have oplevet Begivenheder fra
Alexios Komnenos’s Tid, men maa have opholdt sig der i Kalo-Johannes’s († 1143) sidste og Manuels
første Regjeringstid, saa at altsaa Navnet «Kyrialax» er urigtigt, eller brugt som Fællesnavn for flere
Komnener. I den historiske Olaf den hellige Sagas Anhang ere ogsaa begge Legender, saaledes som Snorre
fortæller dem, indtagne, men i en omvendt Orden (nemlig Legenden om Sverdet Cap. 230 og om
Hedningeslaget Cap. 250). Her tilføjes og af en Variantkodex, hvad der savnes i de nu existerende Hdskrr. af
Snorre, at Kejseren lod Kirken opbygge og indvie til St. Maria og St. Olaf, og at Væringerne lagde
meget Gods dertil. I det oven nævnte Digt «Geisle» fortælles fra v. 40 til 47 om Legenden med Sverdet;
her anføres (v. 42) Eindride unge som Hjemmelsmand, uden at det dog udtrykkeligt siges, at han selv
havde oplevet Begivenheden. Fra v. 49—53 fortælles om Slaget paa Petzinavoldene, uden at Eindride
omtales; der nævnes heller ikke noget om Thore Helsing, saa at man altsaa kan see, at der ved Siden af
Einars Kvad maa have været en samtidig mundtlig Beretning, som Snorre benyttede. Det ligger for øvrigt
i Sagens Natur, at Begivenheden med Sverdet, der egentlig er den, om hvem det udtrykkeligt heder, at
Eindride oplevede den, maa være forefalden senere end Hedningeslaget, da den Kirke, der byggedes ifølge
det her givne Løfte, omtales som allerede staaende eller forlængst færdig, da Sverdet bragtes did. Hed-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
