Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HARALD SIGURDSSØNS BEDRIFTER PAA SICILIEN
81
og naturligste. Snorre afviger ogsaa deri fra den ovenfor anførte, vidtløftigere
Beretning, at han ved at fortælle om Felttoget paa Sicilien slet ikke omtaler
Gyrge, men kun Harald, og saaledes heller ikke nævner noget om den mellem
dem opstaaede Tvist om Byttet; han lader derhos Harald ikke drage umiddelbart
fra Sicilien til Jorsalaland, men først vende tilbage til Constantinopel, hvor, som
der staar, han og alle de Væringer, der fulgte ham, lode den af Kejseren modtagne
Sold (målagull) blive tilbage. Det Udtog af Kongesagaerne, som man med størst
Sandsynlighed antager forfattet i Norge omkring 1225, melder heller ikke noget
om at Harald skulde have taget hiin Omvej til Constantinopel; det udelader
ligeledes Beretningen om St. Olafs Jertegn mod Hedningerne, omtaler Harald
alene, ikke Gyrge, paa Sicilien, og lader Harald herfra vende tilbage til
Constantinopel, førend han drager til Jorsalaland; det fortæller enkelte af
Krigs-Anekdoterne noget forskjelligt; men for Resten sætter det Haralds
Krigsfore-tagender selv i samme Orden, som de øvrige Kongesagaer1. Den yngre
Bearbejdelse af de vidtløftigere Kongesagaer stemmer i det Hele taget, fornemmelig
hvad Krigsbegivenhedernes Orden angaar, med den ældre; kun lader ogsaa denne
Bearbejdelse Harald, og det endog i Følge méd Gyrge, vende tilbage til
Mykle-gaard før Toget til Jerusalem.
Kongesagaerne ere altsaa i det Hele taget enige i at omtale Haralds
Krigs-foretagender i følgende Orden: 1) Krydstoget i de græske Farvande; 2) den
mangeaarige Krig i Serkland og Blaaland; 3) Slaget mod Hedningerne og St. Olafs
Jertegn; 4) Krigen paa Sicilien; 5) Toget til Palæstina. Det sees heraf, at naar
man undtager Slaget mod Hedningerne, der sættes ind paa et urigtigt Sted, og
som ogsaa af enkelte udelades, samt Toget til Palæstina, der sættes sidst, i Stedet
for at det skulde nævnes strax efter Krigen i Serkland og Blaaland, er Ordenen
for øvrigt, naar «Serkland» tages i Betydningen af «Orienten», stemmende med
ningeslaget kan altsaa gjerne være forefaldet længe før Eindrides Tid. Den Begivenhed som Eindride
eller Snorres Hjemmelsmand nærmest maa have haft for Øje, synes, som oven anført, at være hiint Slag
mod de saakaldte Skyther 1122 under Kalojohannes, hvor det udtrykkeligt siges, at Fienden havde
for-skandset sig hag en Vognborg, men at Væringerne paa hans Befaling søndersloge Vognborgen med deres
Øxer, saa at Kejseren indtog Skythernes Lejr. Dog omtales ogsaa under Kejser Alexios et Slag, han holdt
med Petschenegerne 1083 ved Dristra, ej langt fra Bitzina, hvor Væringerne udmerkede sig, hvilket
maaskee igjen kan være forvexlet med Kalojohannes’s Slag, og saaledes have givet Anledning til at «Kyrialax»
er kommen ind i begge Sagn. Legenden om Slaget fortælles ellers simplest, uden Angivelse af Tid, Sted,
Kejser eller Væringehøvding, i den legendariske Olafssaga, Cap. 105, i Breviar. Nidros. (Langebek Ser.
II. S. 551) og i Homilikodex Arnam. 619 qv.; denne Beretning, hvor der siges, at Kirken indviedes til
St. Maria, synes at være den ældste, og som maaskee nærmest skriver sig fra de i Thessalonike deeltagende
Væringer. Dog just fordi Harald ej her er nævnt, og fordi Sagnet siden er flyttet længer ned i Tiden,
bliver det tvivlsomt om Harald virkelig har været med i dette Slag.
1 Fagrskinna, Cap. 159, jvfr. Haralds Saga i Fornm. Sögur, Cap. 11.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
