Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HARALD SIGURDSSØNS BEDRIFTER PAA SICILIEN 85
ligesom den foregaaende ikke efter Sagaerne er at henføre til noget Tog tidligere
end den siciliske Krig, men derimod rettest bør antages at grunde sig paa
Væringesagn fra denne, og ligeledes bærer tydelige Præg af Overdrivelse og Udsmykning,
idet den i sig selv kun fremdeles antyder Væringernes Misfornøjelse med Maniakes
og Uvillighed til at lystre hans Kommando, er især merkelig, fordi den
udtrykkeligt vidner om det Venskab og Sammenhold, der fandt Sted mellem Væringerne
og Nordmannerne. Det er nemlig allerede ovenfor omtalt, hvorledes det ikke
kan være andre end disse, som Sagaerne forstaa ved de saakaldte «Latinmænd»,
og om end ingen Bevidsthed om Nationalslægtskab og fælles Nedstammeise havde
knyttet Nordmanner og Væringer sammen, maatte de i det mindste have fælles
Interesse med Hensyn til Byttets Deling. Thi hvad denne angaar, have vi allerede
seet, hvor meget Nordmannerne havde at besvære sig over, medens ligeledes vore
Sagaberetninger udtrykkeligt omtale, at der herskede Uenighed derom mellem
Harald og Gyrge. Der er kun den Forskjel, der vistnok er grundet paa Sandhed,
at Harald ikke, som Nordmannerne, gik Glip af hvad han fordrede, men paa den
anden Side heller ikke gjorde fælles Sag med dem, da de faldt fra og bleve
Grækernes Fiender. De egentlige Krigsbegivenheder paa Sicilien lyde efter den ældste
Sagabearbejdelse saaledes: Da Nordbrikt (d. e. Harald) og Gyrge kom til Sicilien
— der er et stort Rige med mange Storborge —, flygtede alle for dem til
Borgene, bag hvis Mure de troede sig sikre. Harald og Gyrge begyndte nif at belejre
en paa Folk og Kostbarheder rig Borg, men længe forgjæves. Da sagde Gyrge:
«hvorfor skulle vi ikke heller tage det mindre, naar vi ej kunde faa det mere?
lad os heller prøve vor Lykke langs Kysterne, thi denne Borg er uindtagelig».
Harald svarer: «kun seent vil Afgiften til Kejseren (120 Mark af hvert Skib) komme
ind, dersom vi skulle ransage alle Skærene; hvad giver I mig, hvis jeg faar vundet
Borgen?» «Hvad forlanger du», spurgte Gyrge. «Ret til forlods at udvælge trende
Kostbarheder af Byttet», svarede Harald. Gyrge vedtog Betingelsen, og Sagen
blev vidnesfast afgjort. Nu var Stedet saaledes beskaffent, at en Aa randt i et
dybt Flodleje tæt forbi Borgen. Did gik Harald nu med sine Mænd, saa at man ej
kunde see dem fra Borgen. De maalte Borgens Grundvold, for at vide, hvor dybt
de skulde grave for at komme under den; derpaa sattes 20 Mand til at grave, 20
til at skuffe afvej en, og 20 til at kaste al Mulden ned i Aaen. Fra Borgen kunde
man ej see, hvad de toge sig for, og de vedbleve nu at grave, indtil de kom saa
langt ind, som bestemt. Da sagde Harald, at de nu skulde grave opad, da han
antog at de maatte være komne ind under et eller andet Huus i Borgen; men førend
de grov sig frem, skulde alle være fuldt udrustede og færdige til Kamp. Dette
skede, alle væbnede og rustede sig, paa de faa nær, som grov. Saa klogt havde Harald
7 — Munch: Det norske Folks Historie. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
