Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
MAGNUS DEN GODE
stellet til, at de kom op i en Steenhall i Borgen, hvor der kun var faa Folk. Harald
bød sine Mænd bryde frem med saa megen Larm og Skraal som muligt. Det skede,
og da de Folk, der vare inde i Hallen, saa de mørke Hjelme komme op af Jorden
og hørte deres Krigsraab, bleve de forfærdede, især da det var noget mørkt, saa
at man ej tydeligt kunde see hvad der var paa Færde. De styrtede skrigende ud
paa Gaden, og sagde at Djævle vare komne op af Jorden og vilde dræbe dem.
Forfærdelse udbredte sig til den øvrige Besætning, og de, der satte sig til Modværge,
bleve dræbte; andre bade om Skaansel og underkastede sig. Saaledes faldt Borgen
i Væringernes Hænder, og disse toge alt det Bytte, de vilde. Harald sagde nu til
Gyrge: «vi kunne fare langt, førend vi faa saa meget Gods, som i denne ene Borg,
hvilken I vilde forlade; derfor vil jeg allerede nu vælge de tre Kostbarheder efter
den sluttede Aftale». «Vistnok», sagde Gyrge, «have vi faaet stort Bytte, men jeg
tænkte at du ej skulde vælge førend hjemme i Myklegaard, hvilket var meest
passende. Harald meente, at han havde gjort sig vel fortjent til det forlangte
Valg, da Borgen uden hans Medvirkning vilde have staaet uerobret, og henskød
Sagen til de andre Høvdinger. Disse gave ham Medhold. Gyrge sagde, at da de
nu havde vundet saa stort Bytte, burde de strax rejse hjem. Men Harald sagde
at han endnu ikke havde Lyst til at betale de 120 Merker af hvert Skib, førend
han havde samlet sig mere Gods. Heri samtykkede den øvrige Hær, og roste meget
hans Dygtighed. Gyrge maatte derfor give efter, og de begyndte nu at belejre
en anden Borg. Men denne var endnu større og vanskeligere at indtage end den
foregaaende. Gyrge sagde at de, overmodige over den sidst vundne Sejr, prøvede
et Arbejde som var over deres Kræfter, og at de gjorde bedst i at drage
andensteds hen. Harald, som merkede at Gyrge vilde bort, svarede: «det er sandt nok,
at denne Borg ej kan indtages ved samme List som den forrige, men jeg tror dog
nok at vi skulle faa Bugt med den, naar vi kun give lidt Tid; du kan imidlertid
gjerne drage bort, om du vil, men jeg vil bh ve her, da mine Folk ønske at erhverve
mere Gods». «Jeg tror dog neppe», sagde Gyrge, «at du her vil kunne finde paa
noget Raad». «Det kommer an paa», sagde Harald. Gyrge forblev ogsaa, da han
dog nødig vilde drage bort med saa lidet Bytte, som det, han hidtil havde faaet.
Tæt ved Borgen var der fagre og jevne Sletter, hvorpaa der stod en Deel smukke
blomstrende Træer, og dannede en liden Skov. De Smaafugle, der havde deres
Rede i Borgen under Tagene, plejede om Dagen at flyve ud til disse Træer for at
skaffe sig Føde. Borgens Mænd tænkte sig nok saa sikre bag deres sterke Mure,
og udæskede endog haanligt Harald og hans Mænd til at komme og tage deres
rige Skatte. Men Harald lod nogle af sine Mænd tage Jordbeg, der fandtes i
Nærheden, og ælte det til Liim; dette lod han befeste paa hine Træer, og fik derved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
