Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HARALDS DRAGEKAMP
103
At Harald virkelig blev kastet for et glubende Dyr, som han mod Forventning
overvandt, tør man neppe imod saa mange samstemmende Vidnesbyrd benegte,
saa meget mindre som denne Afstraffelsesmaade lige fra Kejsertidens tidligste Dage
havde været almindelig blandt Romerne, og Saxos Udsagn om at det var en Drage,
med hvilken Harald kæmpede, sammenlignet med den Maade, hvorpaa vore
Sagaer beskrive den saakaldte Orm, leder Tanken hen paa, at Dyret var en
Kroko-dil, hvilken Kejseren med Lethed havde kunnet faa fra Ægypten, og at den,
ligesom saa mange andre vilde Dyr, underholdtes til offentlig Fornøjelse og til den
grusomme Brug, hvorom der her nærmest har været Tale. Det overnaturlige
og urimelige i de forskjellige Beretninger maa man tænke sig borte. Det maa
heller ikke glemmes, at Beskrivelsen over Kampen ikke fra først af kan have hidrørt
fra nogen anden end Harald selv og hans to Følgesvende, og at det neppe har
været frit for at disse tillode sig Overdrivelser. Tilværelsen af hiint ovenfor omtalte
Kapel til St. Olafs Ære, hvilket i det mindste de senere Væringer kaldte St. Olafs
Kapel, forenet med den Omstændighed, at man senere endog paaviste det saakaldte
Haraldsfængsel, hvori han skulde have siddet fangen, vidner i det mindste om at
det har sin Rigtighed med Fængslingen og hans uventede Redning. At
Saga-Uddragets Forfatter og Snorre have udeladt Dragekampen, viser imidlertid, at
de her ikke have antaget Haralds egen Hjemmel for tilstrækkelig1.
Fortællingen om Haralds Sammenkomster med Maria og den Maade, hvorpaa
han i Førstningen skuffede Kejseren, er derimod, som man tydeligt kan see, laant
fra den oven nævnte Kreds af Ridderromaner, og maa derfor bortskæres som et
senere Tillæg. Omtrent det samme fortælles og om Grette Aasmundssøns Broder
Thorstein Dromund, hvilken, som ovenfor nævnt, hevnede Grette i Constantinopel,
ved der at fælde hans Drabsmand. Ogsaa han undslipper gjennem en Lem ned
i Søen; og hvad der for øvrigt berettes om hans Kjærlighedshistorier, er laant
af Romanen om Tristram og Isolde2. Det siges endog at den samme Dromund
opholdt sig i Constantinopel just paa samme Tid, som Harald var der, da «Michael
Katalak» var Kejser; han bliver ligesom Harald frelst af Fængslet ved en Kvinde,
kun med den Forskjel at hun er en gift Kone, og løskjøber ham, medens hiin
Enke hjelper Harald til at flygte. Men om end disse Biomstændigheder ere laante
andenstedsfra, synes dog Hovedsagen, at Harald virkelig har staaet i Forbindelse
med en fornem Dame og Paarørende af Kejserinden ikke at kunne betvivles3.
1 En Bestyrkelse paa at Harald havde et Æventyr med en Dame ved Navn Maria, kunde man ogsaa
søge deri at hans ældste Datter hed Maria, maaskee til Minde om hende.
2 Grettes Saga, Cap. 89, jvfr. Sagaen om Tristram, i Annaler for nordisk Oldk. og Hist. 1851.
3 Michael Kalafates’s Moder, Katallaktes’s Syster, hed Maria; dette Navn synes saaledes ej at have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
